tirsdag den 4. august 2015

Kartoffelsalat med dild og røget laks

Denne lækre salat er perfekt til lune sommeraftener og med et glas kold hvidvin :)
Nu mangler vi vidst bare nogle sommeraftener uden der stormer så meget!

Normalt er jeg ikke den store fan af røget fisk, men i denne salat fungerer det bare. En super lækker version af kartoffelsalat, som jeg første gang fik hjemme hos et vennepar. Den anden dag lavede jeg den så til en kollega og serverede sammen med salat og et fyldigt madbrød. Lækker og nem sommermad, der også er god i madpakken, picnickurven eller på buffetbordet.
Vi har begge alt for travlt (mest med gode ting, heldigvis), så jeg får virkeligt ikke lavet ret meget ordenligt mad. Nu håber jeg snart det vender så jeg kan komme lidt mere i køkkenet.

Kartoffelsalat med dild og røget laks (2-4 pers)
600 g. små kartofler, kogte of afkølede
200 g. varmrøget laks
2 forårsløg

Dressing:
1 dl. creme fraiche 18%
½ spsk. æblecidereddike
1 håndfuld hakket dild
salt, peber

Skær kartoflerne i mundrette bidder og hak løgene fint.
Mos den røgede laks groft med en gaffel og bland med kartofler og løg.
Bland alle ingredienserne til dressingen og smag til med salt og peber.
Serveres med det samme.


Ingen kommentarer: