Jeg er vokset op i en lille by, lige ved strand, sand og vand. Ikke langt fra marker og skov. Jeg elsker naturen og især havet- men ikke kryb og kravl! Der er en særlig ro i naturen. Men, jeg er blevet et bymenneske. Jeg føler mig hjemme i Nørresundby på trods af mange mennesker, bilos og larm. Det er mit hjem nu.
Det er ved at blive efterår, det mærker man også i byen og der skal nogle flere lag tøj på om morgenen inden jeg tager cyklen til praktik. Jeg kan godt lide efteråret, for farverne og lyset er noget særligt. Hvertfald når man er heldig og har så smukke dage, som vi har haft i sidste uge. Hver morgen cykler jeg langs fjorden. Her er en lille grøn plet, med græs og fjord og måger. Smukt er det hvertfald. Billeder er taknemmelige, for her hører man ikke larmen fra nærmeste nabo: motervejstunellen! Jeg kan lukke ørene og cykler det her lille stykke meget langsomt, mens jeg nyder udsigten af vand, solopgang, en morgenfrisk fisker og dovne måger. Så er der lige lidt ekstra energi til dagen.
På vejen møder jeg også en flok køer, men de var ikke villige til at agere fotomodel den dag kameraet var med:) Snobber siger jeg bare!






