Men, sidder man nu helt fast i de der vaner og holder krampeagtigt fast i sine rutiner, så udvikler man sig hellere ikke. Jeg tager sjældent skridtet derud, hvor jeg ikke kan bunde. Min indre tryghednarkoman kan slet ikke håndtere det:) Nogle gange kaster jeg mig dog ud i nye ting, men det er først når jeg efter en laaang, indre dialog med mig selv er blevet enig om, at det kan jeg da nok finde ud af. Er dialogen blevet enig med sig selv om, at det kan jeg ikke, så forsøger jeg heller ikke. Så er det jo så nok lige det, at det går galt, for så kommer jeg bare til at sidde fast i samme rille. Men det er jo egentligt også meget rart og trygt, men i virkeligheden sker der bare ikke så skide meget ved det...
De seneste år har jeg dog formået at skubbe mig selv lidt udover grænsen og mennesker, der kender mig godt har nok i perioder tænkt, at jeg må ha slået hovedet :) En af de ting, der har udviklet mig rigtigt meget er arbejdet i Hjerterummet. Når man er en lille smule besat af kontrol, orden, god hygiejne og forudsigelighed, så kommer man virkeligt på arbejde med denne målgruppe, hvor man aldrig ved hvad der sker og personlige grænser skal mærkes efter. Det har været sundt for mig. Jeg lever stadig i orden og forudsigelighed herhjemme, men jeg har lært mig selv at navigere ude i verden uden at den er helt i kontrol. Alt i alt er jeg blevet bedre til at slappe af og acceptere, at jeg ikke kan skabe kontrol over alt. Det er nemlig en af mine strategier når livet bliver svært.
Det samme med min praktik. GenbrugNord er et stort sted. Min behov for kontrol og orden var simpelthen så drænende, for jeg ville aldrig kunne åbne den kontrol og den grad af planlægning, som mit liv ellers er præget af. Min vejleder elsker så også at arbejde efter princippet "en slags skjult orden i kaos", så de første uger gjorde jeg rigtigt meget rent når jeg kom hjem fra GenbrugNord :) Så havde jeg jo styr på noget :) Den sidste periode har jeg så også lært at slappe mere af det og acceptere, at man bare ikke altid kan have så meget struktur og at det faktisk er okay. Struktur kan nemlig også være lidt drænende- jeg ved det godt, men jeg ved ikke helt om jeg vil tro på det:)
Det har været sundt for mig at træde ud af min comfort zone. Jeg har simpelthen lært mig selv bedre at kende. Både mine svagheder og mine styrker. Det er sundt at vide hvorfor man nu engang handler, som man gør. I socialt arbejde er det også vigtigt at kende sig selv, for at kunne kende andre. Det er jeg et skridt tættere på nu.
Min næste mål er, at jeg skal være bedre til at lære at sige fra- også for de spændende forslag, som jeg i virkeligheden har lyst til, men ikke tid og overskud til.. Det er jeg allerede godt i gang med, for jeg har nemlig valgt at stoppe i Hjerterummet, for jeg fik ikke længere det ud af det, som jeg gerne ville..
2 kommentarer:
Efter hvad du fortalte sidste gang, så synes jeg, at det lyder fornuftigt, at du har sagt fra i Hjerterummet. Jeg er ikke i tvivl om, at der har været mange ting ved det, som du har været glad for, men som sagt var det tydeligt sidste gang, at det var ved at være mere negativt end positivt... så godt gået, at du har sagt fra! :o)
Camilla, det var de hvertfald blevet ja, så jeg er også glad for jeg har sagt fra. Jeg orkede bare ikke mere til sidst :)
Send en kommentar