Jeg vågner jo altid tidligt og igår var der en rigtig smuk morgen med solskin, så det skulle udnyttes.
Så ved 7-tiden smuttede Emma og mig i skoven, for skoven er nu engang bedst, når det halve af Aalborg ikke også er der- og det er de ikke så tidligt:)
Alt var vådt af dug, så jeg havde en meget glad, træt, våd og møgbeskidt hund med hjem:)
Bagefter kørte vi ind til torvet, for der er de også morgenfriske.
På torvet kan man se, at det er sensommer. Der var smukke græskar, kål, svampe og en smule rodfrugter.
Det er jeg nu ikke helt klar til endnu, så jeg købte gulerødder med top og spidskål, kartofler, persille, salat, vindruer og en buket blomster.
Vi stoppede også ved en bager, så vi ku forkæle Kristian med rundstykker da vi kom hjem.
Så selvom morgenen var aktiv, ja, så lavede jeg faktisk ikke rigtig noget resten af dagen, haha..
Idag er morgenen en smule grå og trist, så den vil vi tilbringe i sofaen:)
Emma er også stadig træt efter gåturen igår og intens flue-jagt hele eftermiddagen...
Kristian fik malet dørene i gangen færdigt igår.
Hold op hvor er det et stort arbejde, meget større end jeg havde regnet med.
Men det er SÅ flot!
Idag kan vi så hænge skoskabe og nye knagerækker op, hvilket jeg har set frem til meget længe!
Så dagen idag bliver også af den praktiske slags med færdiggørelse af gangen, rengøring og vasketøj..