onsdag den 12. december 2012

Marcipanspecier

 Der er kommet lidt gang i julebageriet herhjemme, men jeg har holdt mig til de nemme slags i år, for det er hvad der er tid og overskud til.
Kaneljulekiksene er ind til videre største favorit, men de her specier er også rigtigt lækre og smør-agtige:)

Opskriften er fundet hos Anne au Chocolat, som også skriver, at de vidst oprindeligt hedder Håkonskager. Jeg er ligeglad hvad man kalder dem, for de smager rigtig godt af vanilje og smør, med en lille snert af marcipan. Jeg synes nu nok, at de kan bære lidt mere marcipan, men jeg er også lidt af en marcipangris:)
 Dejen er ganske nem at lave, men skal ligge på køl gerne natten over, så den bliver fast og nem at skære. Jeg havde ikke så meget rørsukker, så de sidste fik en omgang almindeligt sukker. Rørsukkeret er altså bedst, så sørg for at have rigeligt på lager inden du kaster dig over denne opskrift:)

Marcipanspecier
200 g. blødt smør
90 g. flormelis
75 g. marcipan
1 vaniljestang
250 g. hvedemel
1 æg
rørsukker


Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Pisk smør, flormelis og vaniljekorn til, at smørret er helt blødt og luftigt.
Riv marcipanen groft og tilsæt den sammen med melet.
Ælt det hurtigt sammen og lad dejen hvile 30 min.
Del dejen i 3-4 stykker og rul dem til tykke ruller. Pak dem i husholsningsfilm og lad dem hvile natten over i køleskabet.
Næste dag rulles de først i sammenpisket æg og derefter i rigeligt rørsukker.
Skær rullerne i ca. 5 mm. skiver, som ligges på en bageplade med bagepapir. De må ikke ligge for tæt, da de flyder lidt ud.
Bag dem i 12-15 min ved 175 grader til de er let gyldenbrune i kanterne.
Lad dem køle helt af inden de kommes i en tætsluttende dåse.


4 kommentarer:

Agnethe - about a girl sagde ...

Tusind tak fordi du deler :D Den skal så meget i svigerbedstes julegave som sammensættes af lækre spiselige godter!

MissMuffin sagde ...

Agnethe, jeg er ret sikker på, at hun vil sætte pris på sån en portion her. De er ligesom en småkage skal være og med masser af smør-smag! God ide med sån en gave! Jeg er helt på bar bund med hvad jeg skal give min farmor og farfar. De er altid på kur, så de spiser ikke særligt mange ting :(

A + K = ♥ sagde ...

Uhm, de ser gode ud. Hjemme ved os hedder de også Håkonskager, og er den eneste småkage jeg kan lide - i min mors version er der dog noget mere marcipan - og et snert citron, så vidt jeg husker. Og så ruller hun det altid i groft rørsukker, så kanten bliver helt hård og karmeliseret :D
Det er rigtig julestemning, når de kommer på bordet.

- Anne

MissMuffin sagde ...

Anne, de kunne godt klare lidt mere lidt mere marcipan og citron vil sikkert heller ikke være dumt. Jeg trillede de også i groft rørsukker, men løb tør undervejs. Dem med røsukker er helt sikkert bedst:)