I sidder sikkert nogen derude og tænker, at jeg både er ret så flittig og kreativ. Det er jeg også. Nogen gange. Nogen gange er jeg også temmeligt doven. Men selvom jeg er lidt doven, så kan jeg godt lige overskue at lave denne æbletærte, hvis der skal serveres lidt sødt. For den er super nem at lave og smager bare rigtig godt- især med rigelige mængder creme fraiche:)
MissMuffins nemme Æbletærte
1 rulle fersk butterdej
2-3 røde æbler
1 dl. groftrevet marcipan
½ dl. grofthakkede nødder
skal af ½ citron
Fold butterdejen ud og læg den på en bageplade med bagepapir.
Drys marcipan og citronskal ned langs midten af butterdejspladen. Der skal være ca. 2 cm. ud til kanten i hver ende.
Fjern kernehuset på æblerne, skær dem i både og herefter i helt tynde, fine skiver.
Fordel æbleskiverne over marcipanen. Fold siderne ind over og tryk samlingerne godt sammen.
Drys med de hakkede nødder.
Bag æbletærten ved 200 grader i ca. 20 min til butterdejen er gylden og sprød.
Serveres lun med cremefraiche eller flødeskum til.
2 kommentarer:
Den er nem at gå til - det er så lækkert at kunne lave en dessert i en snæver vending, som stadig er lækker. Og æble og marcipan duer altid sammen.
- Anne
Anne, det er det nemlig:) De fleste er vilde med lun æbletærte, så den her er en sikker vinder:)
Send en kommentar