torsdag den 9. januar 2014

Status på Bloggen

Et nyt år er altid god anledning til at gøre status.
Jeg gør status over bloggen og over MissMuffin.
Jeg holder stadig af at blogge, men føler måske lidt at jeg sidder fast i samme rille. Jeg ved dog bare ikke rigtigt, hvilke riller jeg hellere vil over i:)
Sidste år havde jeg en lang række mål for bloggen og madlavningen, hvor halvdelen aldrig blev aktuelle, for jeg brændte ud før jeg kom i gang.

Måske mit fokus har ændret sig lidt. Jeg holder stadig meget af madlavning, men også af så mange andre ting. Tiden er nok til at gøre op med, at MissMuffin ikke kun skal være en madblog. Det er den heller ikke nu, men det skal den så stoppe med at være i mit eget hoved- det er vidst den rille jeg sidder fast i :)
Jeg elsker også hverdagen, mit studie, boligindretning, havelivet og mange andre ting. Det skal der være mere af. Lidt mere af de små ting, der gør livet lidt sjovere. Lidt mere om mit studie, for jeg er endeligt landet på rette hylde og jeg elsker det. Lidt mere om de ting, der på god og ondt fylder i mit liv.
Opskrifterne kommer der så måske lidt mindre af så. Sådan må det være, for det er ikke kun det, der er sjovt længere.


Jeg føler på mange måder, at MissMuffin har toppet. Jeg har fine samarbejdsaftaler og har været i TV mere end en gang. Det har været sjovt og givende. Skal bloggen udvikle sig yderligere, så skal der også en anden indsats til. Den indsats er jeg nok ikke motiveret for. Der er ting, der er vigtigere lige nu. Så jeg tror lige, at forventningerne skal skrues lidt ned og jeg skal huske, at alt det alle andre fine bloggerinder opnår, det kræver også en indsats fra dem.
I stedet vil jeg hellere gøre mig umage med, at bloggen forbliver en hobby og ikke en pligt, lige som den oprindelige tanke var. Huske kun at blogge når det er sjovt og hyggeligt og giver mening. Det kommer nok til at give lidt færre indlæg i perioder, men det er nu også bare sådan at det må være.

5 kommentarer:

katten89 sagde ...

Jeg har fulgt med i snart 2-3 år uden altid at være så god til at kommentere, men vil bare sige at jeg elsker din blog! Og jeg er vild med at den netop også er gået lidt mere i en anden retning end kun madlavningen! :)

Så jeg vil bare sige at jeg glæder mig til at høre om de mange andre aspekter der er af din hverdag, da jeg ofte synes de er mindst lige så spændende, hvis ikke mere spændende end lige opskrifterne! :)

Anonym sagde ...

Jeg synes, det er en god ide, at du begynder at skrive om andet og mere end mad. For nogle år siden skrev du tit sådan nogle lister over, hvad du skulle nå at lave i weekenden eller sådan. Jeg ved ikke helt hvorfor, men de lister elskede jeg at læse om :)

Ninna Kondrup sagde ...

Allerførst rigtig godt nytår og tak for din fine blog. Synes at det er godt, at du følger dit hjerte. Under alle omstændigheder er vi glade for din måde at anskue tingene på. Uanset om det er opskrifter eller alt det andet du også interesserer dig for.

Anonym sagde ...

Synes de er rigtig hyggelig læsning hvadend du så skriver jeg følger dagligt medselvom jeg ikke kommentere :)
Bare skriv hvad Du føler for :)

MissMuffin sagde ...

Katten89, mange tak for de søde ord :)
Jeg vil se, om der ikke kan komme mere hverdagsliv med ind igen:) Det var bare ligesom, at den slags ikke fik ret mange kommentarer/slet ingen kommentarer på et tidspunkt:)

Anonym, det var et konkret ønske:) Jeg skriver stadig de lister(jeg elsker lister), men de når bare sjældent til bloggen:)

Ninna, mange tak for de søde ord:)

Anonym, det er det jeg må prøve så :)