Skynd jer at bestille billet- der er kun et begrænset antal pladser.
Jeg har tilbragt weekenden i København med gode veninder. Vi spiste os igennem weekenden på Halifax, La Glace, Gorilla og Mother, så det virker perfekt at fortælle om Dining Week oven på sådan et madorgie. Det var virkeligt en god weekend :)
Dining Week er normalt forbeholdt for Københavnerne, men i år er Aalborg også med.
San Pellegrino og en lang række af landets bedste restauranter afholder denne restaurant-festival og det giver mulighed for, at spise de steder, som man måske ikke lige kommer hver dag.
For 200 kr. + gebyr får man en 3-retters menu og en flaske San Pellegrino.
Dining Week løber af stablen i uge 7 og her i Aalborg er både CANblau, Cupo, Princess Juliana, Hos Boldt og mange andre.
Jeg har allerede booket billet til Hos Boldt og CANblau...
Jeg elsker at spise ude og bruger en del penge på det hver måned. Ofte kommer jeg de samme steder, for jeg er nok meget typisk jyde og hader at skulle betale for noget, der ikke er pengene værd. Så hellere satse på det jeg kender. Under Dining Week er der mulighed for at udvide horisonten lidt til yderst fordelagtige priser.
I weekenden spiste vi nogle virkeligt lækre steder og især Gorilla var en spændende oplevelse til helt rimelige penge. Er du i København giver jeg gerne den en anbefaling :)
Skal I af sted til Dining Week?
3 kommentarer:
Ja vi har bestilt på cupo og CanBlau ☺ og noget helt andet så har vi købt et hønsehus i dag. Vi ønsker blandt andet et par stykker der giver grønne æg. Hvor fik du dine høns fra? ☺
God stil I har kørt i weekenden på madfronten 👍 - eeelsker at der lige er åbnet en Halifax et stenkast fra hvor jeg bor . Mums! :-)
Jeg er kæmpe fan af diningweek, selvom jeg godt kunne ønske at det kørte i to uger. De mest populære steder her i København bliver nemlig udsolgt på en times tid. I år fik vi kun billetter til Den Sorte Diamant, men tidligere har vi gjort ligesom dig og bestilt billetter til flere steder. Konceptet er genialt. Vh Helle
Anonym, lækkert!
Åha, et hønsehus. Jeg er misundelig! Savner mine hønsebasser.
Jeg fik mine igennem Raunsmed. De var fine og i god stand, men tydeligt ikke vandt til mennesker eller til at være ude. Jeg kunne heller ikke selv vælge, kun race.
Så jeg vil anbefale jer, at købe privat. Bare husk, at man helst skal etablere en flok sammen eller hvertfald indsætte et par stykker sammen, da de ellers er noget hårde ved de nyankomne.
Min hvide høne lagde (pastel)grønne æg og var af racen Grünlægger. En meget livlig og ikke særligt tam høne. Min kollega har af racen Aracuana. De ligger (mos)grønne og til tider turkise æg. Hendes lægger grønne med prikker- så fine! Hønen er også meget kønnere/sjovere og har et godt temperament. Så dem ville jeg nok kigge efter hvis det var mig. Min Bertha (Köningsberger) var en smuk, tam og ganske rolig høne, så den race ville jeg nok også have anskaffet mig igen..
Helle, Halifax var første gang for mig, men bestemt ikke sidste.
Min veninde siger godt nok det går vildt for sig med biletterne i København. De nåede vidst kun at få til Fru Nimb, men det var også 1. prioriteten.
Her i Aalborg er det helt nyt, så jeg tror ikke så mange har hørt om det endnu.
Send en kommentar