Min gamle ovn var en ret hidsig en af slags. Ikke fordi den var ny, men den var heller ikke så gammel som den i Olivia. Min nye ovn er temmeligt sløv, så det er lidt en udfordring. Det lykkedes dog alligevel at få dette lille brød bagt, så der var brød til aftensmaden.
Det fik en god, tæt krumme og en tynd, sprød skorpe. Det blev lavet lidt op slump, men jeg prøver alligevel lige med en ca. opskrift:)
Kan du få fat maltsirup, så køb endeligt en krukke af de halvdyre dråber. Det giver en god aroma og en flot farve til både rugbrød og hvedebrød.
Et lille landbrød med rug
25 g. gær
5 dl. kærnemælk
1 spsk. maltsirup
1 spsk. groft salt
200 g. svedjerugmel
150 g. fuldkornshvedemel
hvedemel
Rør gæren ud i kærnemælken.
Tilsæt maltsirup, salt, rugmel og fuldkornshvedemel. Rør det godt sammen.
Ælt hvedemel i til du har en fast og let klistret dej.
Lad den hæve lunt og tildækket i ca. 1½ time.
Ælt dejen hurtigt igennem og kom den i en meldrysset hævekurv. Har du ikke en hævekurv former du det til et rundt brød og sætter det på en bageplade med bagepapir.
Drys evt. med lidt mel, men det er mest for pyntens skyld:)
Lad det efterhæve lunt og tildækket yderligere 1 time.
Vend forsigtigt brødet ud på en bageplade med bagepapir og bag det i ca. 40 min. ved 210 grader.
Det skal lyde hult når du banker på det.
Lad det køle af på en bagerist i mindst 30 min. inden du skærer i det.
2 kommentarer:
super flot brød!
En "ny" ovn er altid en udfordirng når man skal lave mad, man skal ligesom lære dens små finurligheder.
Sidste sommer fik jeg nyt køkken og gik fra gaskomfur til glaskeramisk - hold nu op en forandring - jeg kogte alt over i en lille uges tid før jeg vænnede mig til det :-)
Maria, tak:)
Jeg elsker at lave mad på gasblus, for skruer man op eller ned, så sker det med det samme. Gasovn har jeg diog aldrig prøvet. Den her ovn er simpelthen så sløv, så jeg ønsker mig rigtig meget en ny, men vi skal vidst lige spare lidt op først, for vil have en god en..
Send en kommentar