Suppe er en af mine vinter-favoritter. Nemt, sundt og billigt!
På torvet koster søde kartofler lige nu 20 kr./kg. og det svarer til en 5-6 pæne kartofler. Søde kartofler eller sweet potato smager bestemt ikke som kartofler, men meget sødt og koger nemt ud. Jeg bruger den, som jeg ville bruge rodfrugter.
Efterhånden følger jeg ikke ret mange madblogs længere. Jeg synes det er blevet for "pænt" og for besværligt meget af det, der vises. rundt omkring. Enten lidt for snobbet eller lidt for helse-frelst. Gane&Gaffel er dog en gammel favorit, da jeg holder af den uhøjtidelige stemning og de lidt mere rustikke opskrifter. Her er opskriften på suppen også fra og den smager skønt. De varme cajun-krydderier spænder rigtigt godt sammen med de søde rodfrugter. Det kan købes i flere større supermarkeder eller etniske grønthandlere..
Jeg foretrækker de blendede supper og gerne tilsat lidt piskefløde. Mange synes måske, at det sunde så går væk, meeen jeg vil ikke gå på kompromis med smagen. Jeg elsker smør og fløde- og alt med måde, så går det også nok. Når jeg spiser suppe gør jeg det næsten altid med en eller anden form for kød- en rest kylling, bacon osv. Det mættere bare bedre, men et groft stykke brød kan nu også gøre det. Her blev det med sprødstegt bacon, uhm....
Brug gerne lidt mere væde, da suppen blev lidt tyk.. Jeg brugte omkring 6 dl, men den kunne godt trække lidt mere efter min smag.
Spicy suppe med søde kartofler. (2 pers.)
3 søde kartofler
3 gulerødder
1 løg
6 dl. god bouillon
½-1 dl. piskefløde
ca. 2 tsk. cajun-krydderi
salt, peber, olivenolie
Skræl de søde kartofler og gulerødderne. Skær dem i grove tern.
Pil løget og skær i grove tern.
Steg alle grøntsagerne i lidt olivenolie i en mellemstor gryde ved høj varme.
Tilsæt lidt salt, peber og cajun-krydderi. Rør undervejs, så det ikke brænder på.
Når løgene begynder at blive klare tilsættes bouillonen og det hele simre ca. 30 min. til at grøntsagerne er møre.
Blend rigtigt godt med en stavblenders å suppen bliver jævn og glat. Kom gryden tilbage på varmen, tilsæt fløde og lad det koge op.
Smag til og server med det samme.
3 kommentarer:
Det lyder lækkert! Jeg har simpelthen været så dårlig til at få kommenteret her inde, det sidste stykke tid, men du skal bare vide at jeg læser med endnu! :o)
Og din nye lejlighed ser altså rigtignok og hyggelig ud. Fedt med udsigt over torvet.
Det lyder let og lækker holder af suppe så den må jeg prøve
Charlotte, vi kan ikke nå det hele :)
jeg er også glad for den. Selvom jeg mangler en del endnu, så er her allerede hjemligt og rart at være..
Anonym, den er også rigtigt lækker og mætter godt :)
Send en kommentar