lørdag den 5. maj 2012

Bededag

 Sommerhus. Mad. Mere mad. Snak. Hygge. Spil.
Det var sån vi tilbragte det meste af fredag og lørdag formiddag, i godt selskab med Charlotte og Carsten, i et sommerhus i Lyngså.
Virkeligt skønt og en god måde at komme heeeelt ned i gear på.
Vi spiste lune hveder, gik tur, grillede lækre burgere, drak vin og øl, spillede Uno, spiste kage og hyggede virkeligt igennem.
Emma var med og nød det hele, men hold op hvor er hun også træt idag!
Det var nu også lidt hårdt at komme op i tempo igen, men jeg har brugt eftermiddagen på at gøre rent og ordne vasketøj, for jeg skal arbejde imorgen.
Så er det ordnet og aftenen kan bruges på film og slik:)

fredag den 4. maj 2012

Fridag nordpå

Dejligt med en ekstra fridag uden arbejde, med tid til lækker morgenmad og langsomt tempo...
Nogen kan sove længe, mens andre har et indre ur, der er instillet til kl. 5.30.
Vi er så heldige, at vi skal i sommerhus med Charlotte og Carsten idag. Emma kommer med og så bliver vi deroppe og sover- så kan mig og Lotte også pimpe lidt vin, når jeg nu ikke skal køre hjem:)
Så vi skal bare gå tur ved vandet, grille burgere, spise kage og slappe helt vildt meget af.
Perfekt weekend hvis du spørger mig:)
Hvad skal I bruge den ekstra fridag på?
Når jeg lige tager mig sammen skal der lige bages nogle burgerboller og en kage, for det er den del vi skal bidrage med. Ret overkommeligt ik:)

HUSk at besvar SPØRGESKEMAET, som min venindes gruppe har lavet i forbindelse med deres studie på Humanistisk Informatik.

torsdag den 3. maj 2012

Bloggens "uskrevne" regler

Med fare for at lyde som en gammel mavesur dame, så kommer der altså lige et lidt mavesurt indlæg fra mig.
Jeg er såååå træt af de bloggere, der smider en eller anden lige gyldig kommentar til et af mine indlæg efterfulgt af hele adressen til deres blog + "se min giwe-away".
Det er simpelthen så irriterende og opmærksomhedskrævende og eneste formål med den slags kommentarer er, at trække flere læsere til sin blog. Der kunne lige så godt bare stå "SE MIG" i kommentaren!
Det gider jeg ikke! Slut, prut!
Så fremover sletter jeg altså den slags kommentarer!
Hvis jeg har lyst til at læse din blog, så kan jeg godt selv finde ud af at trykke på dit blognavn:)

I stedet vil jeg hellere bruge min tid på alle de søde, sjove og lærerige kommentarer, som andre læsere bruger deres tid på at skrive til mig, for dem sætter jeg rigtig meget pris på:) Bliv endeligt ved med det!
Efterhånden får jeg også mange mails, hvilket også er rigtig dejligt.
Der er som så ingen regler om, hvad I må spørge mig om, så spørg bare løs hvis I har noget på hjerte.

Jeg ved godt, at nogen sikkert bliver stødt over dette indlæg, men sån er det nu engang. Efterhånden bruger jeg sindsygt meget tid på at blogge, så jeg vil gerne nøjes med at bruge min tid på den del, som jeg synes er sjov; at tage billeder, besvare relavante kommentarer og emails, skrive indlæg osv. Ikke agere reklamesøjle for læser-hungrende bloggere.
Har I ris eller ros er i altid velkommen til at kontakte mig- enten i kommentarfeltet eller på en mail. Men jeg gider altså ikke belærende kommentarer om mit sprog, billederne på bloggen, designet eller mine evner i et køkken.
Herinde hersker der en meget lyserød regel: Har du ikke noget pænt at sige, så lad vær!
Det er nu ikke fordi, at jeg er særligt plaget af den slags, men engang imellem dukker der en mavesur kommentar op og det er livet simpelthen for kort til at bruge tid på. Selvfølgeligt modtager jeg gerne konstruktivt kritik eller forslag til forbedringer, for nogle gange har det faktisk været en stor hjælp.

MissMuffins frokost-omelet

Når jeg engang imellem kan spise frokost hjemme kan jeg godt li at gøre lidt ud af den. Lige så højt som jeg elsker en god rugbrødsmad, lige så højt elsker jeg varm mad. Til frokost er rester fra dagen før i høj kurs!
Ofte ender min frokost med at blive noget med æg; rugbrød med friskkogt æg og karse, salat med procheret æg, kartoffelbiks og spejlæg eller en omelet.
Denne omelet blev fyldt med friske spinatblade, en rest stegt kød, et drys parmesan og toppet med spicy salsa. Lækkert og sundt!


MissMuffins frokost-omelet (1 pers.)
2 æg
ca. 1 dl. mælk
salt og friskkværnet peber
olivenolie til stegning

Pisk æggene sammen med mælk.
Krydder med rigeligt salt og peber.
Varm en smule olivenolie op på en varm pande og hæld æggemassen på.
Lad det stege til den er fast og der kommer små "bobler" i overfladen.
Vend omeletten og lad den stege et øjeblik.
Fordel herefter det ønskede fyld på halvdelen af omeletten og fold den anden halvdel ind over.
Steg et øjeblik.

onsdag den 2. maj 2012

"Clean"

Det er egentligt ikke fordi jeg mangler parfume, men Bilka havde "Clean" på tilbud til 139 og det kunne jeg ikke stå for. Jeg havde nu håbet på at finde favoritten "Skin" eller måske bare "Fresh Laundry", men dem havde de desværre ikke.
Den originale er så den her, der dufter mildt af sæbe og citron. Den perfekte hverdagsduft.
Lige nu overvejer jeg, om jeg skal kaste de 340 kr. efter "Skin", for den dufter altså helt fantastisk.

Ellers er favoritterne:
"Daisy" fra Marc Jacobs- jeg har både den hvide, den sorte og den lyserøde.
"Nude" fra Stella McCartney
"Chloé" by Chloé

Faktisk så er jeg en lille smule sart med dufte og havde også en lang periode, hvor jeg slet ikke kunne holde ud at have parfume på. Nu hvor jeg bruger parfume holder jeg også så meget som muligt af min hudpleje, hårpleje og makeup parfumefri.
Måske jeg hellere skulle investere i noget godt creme, i stedet for endnu en parfume, for min hud går helt amok lige nu med tørhed, kløe og knopper på især arme, bryst og ansigt. Øv, så irriterende!

Creamy Avocado Vinaigrette

Lige for tiden har jeg lyst til at spise salat hver dag, men det går nu nok ikke med Kristian:)
Men ikke bare en almindelig blandet salat, for det bliver kedeligt i længden, så der må gerne være lidt frugt, nødder eller en god dressing deri.
Jeg er vild med denne cremede dressing, men desværre fik jeg lavet den lidt for sur- så vær forsigtig med eddike og citronsaft! Den passede ellers rigtig godt sammen med nødderne i salaten!
Salaten bestod af babyspinat, lidt babyleaves, rød peberfrugt, tomat, agurk, ærter, granatæble og paranødder. Dertil fik vi en stor og lækker peberbøf stegt på grillpanden. Dejlig aftensmad!
Opskriften er fra backtotheroots.

Creamy Avocado Vinaigrette
1 moden avocado
½ dl. hvidvinseddike
1½ dl. olivenolie (eller lidt mere)
saft af 1 citron
salt, peber

Blend avocadoen med hvidvinseddike, olivenolie og citronsaft.
Tilsæt det lidt af gangen, så det ikke bliver for surt.
Krydder med rigeligt salt og peber.
Kan opbevares på køl i ca. 4 dage.

tirsdag den 1. maj 2012

Smart koldskål

(Dette er IKKE et sponsoreret indlæg)
Har I set denne smarte sag?
Jeg ELSKER den allerede. Koldskål er og bliver en favorit! Kan jeg ikke få den hjemmelavede version, så er den orange fra Arla den eneste der duer- tro mig, har smagt mig igennem mange:)
Nu er den så også at få i de her fine portions-størrelser, lige til at snuppe med i tasken eller måske en tur i parken..
Nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg faktisk foretrækker de allerbilligste kammerjunkere, for de er mere hårde og lidt mindre søde end de dyre. Dem, der følger med her er også udemærkede og fint sprøde- mener endda, at de indeholder en smule rugmel.
Så jeg er sikker på, at denne fine portion tit ender i min mave. Eneste anke er altså den dumme ske der følger med! Den er altså slet ikke til at spise af om man skal derfor nærmest hælde koldskålen ind, fordi skeen ganske enkelt er for dyb! Så Arla, lav li den om!