De sidste par år har jeg lavet en adventskrans med friske blomster- se dem her og her. Det er virkeligt flot, men også lidt dyrt:) I år havde jeg lyst til noget mere enkelt, men jeg kunne slet ikke bestemme mig. Kunne godt tænke mig sån en krans af lærkekogler, en de koster 300-400 kr. og det ville jeg ikke give. Nok holder de år efter år, men jeg vil sikkert have noget andet næste år. Man ved hvertfald aldrig med mig:)
Så bestemte jeg mig for den simple løsning med et pænt fad, 4 lys og lidt kogler. Meen, det var for kedeligt. Så endte det med denne her.
Opskriften er ca:
1 pænt fad
1 halmkrans ( der passer til fadet)
4 lys på spyd
Rigeligt med hvidt mos
Bløde, tynde grene
1 bundt lærkegrene
evt. små husløg
Glimmerspray (sølv)
tyndt ståltråd
ca. 6 stykker meget tykt ståltråd (fåes hos blomsterhandleren)
Der skal rigeligt med mos på, for det tørre en del ind når det kommer ind i varmen. Snør det godt og tæt fast med tyndt ståltråd.
Placer de 4 lys, så de står godt fast.
Klip den kraftige ståltråd i ca. 5 cm. lange stykker, som bøjes som et u. Placer grenene rundt omkring på kransen. Hæft dem fast med buerne og flet grenene ind imellem hinanden. Grenene fandt jeg i haven- det er vidst rådhusvin(?).
Tjek, at kransen er pæn fra alle vinkler- husk siderne og midten!
Derefter fordelte jeg nogle grene med lærkekogler ind imellem- sørg for at de dækker evt. synlige stykker ståltråd.
Jeg ville have haft husløg på, men jeg synes det blev for meget. Så jeg brugte kun 4-5 af de helt bitte små. Det er en smagssag:)
Giv til sidst et par af koglerne lidt sølvglimmerspray og placer kransen på fadet.
Den passer super godt til vores rå bord, men det ville en med blomster nu også gøre:)
Husk, at denne dekoration er virkeligt brandfarlig efter et par dage i varmen, så pas rigtig godt på hvis du laver den!
7 kommentarer:
Hvor er den flot - kan godt lide den er så enkel :-)
Den er rigtig flot din krans! Smukt med naturlige detaljer.
AJ, tak:) Jeg er vild med dimser og krummelurer, men det er der jo sån set også på den her, de er bare meget naturlige og ens..
Riks, tak :) Man kunne jo altid tilføje et par friske blomster, noget bånd, farvede lys eller nogle små porcelænsfigurer hvis man vil give den en andet look..
Hvor er den altså smuk! (: Jeg er blevet helt inspireret. Måske til næste år (:
Sisle, det lyder godt:) Jeg synes hvertfald også den er ret flot, men savner måske lidt den store blomsterdekoration jeg plejer at lave:)
Hvor er den smuk. Selv er jeg ikke videre tilfreds med min adventskrans, men det gik også meget stærkt, så nu er det sådan det er :) Haha.
Kristine, den ar vi vidst ikke set billeder af? Den her ser måske enkel ud, men den var faktisk sværere end jeg regnede med, for grenene ville hellere være ovale end runde når de blev sat fast på halmkransen! Det var lige før jeg blev lidt hidsig og kylede det hele i skralderen, haha..
Send en kommentar