fredag den 28. december 2012

Udsalgs-shopping i Århus

Der er lidt stille på bloggen i disse dage, for der sker ikke så meget herhjemme. Hvertfald ikke af den slags, der kan deles eller er særligt spændende:)
Efter alle julefrokosterne er der blevet gjort rent, fjernet julepynt og bandet en milliard gange over det gamle møg-tag! Lidt ekstra tid er tilbragt i Hjerterummet og idag har den stået på udsalgs-shopping i Århus. Puuuh, hvor var der mange mennesker til sidst! Vi var der heldigvis tidligt, men det blev lidt anstrengende og vi kørte tidligt hjem til gåtur med Emma og lur på sofaen:)
Høsten af dagens udsalg var ikke så stor for mit vedkommende, men Kristian fik noget lækkert tøj. Et sort tørklæde fra Stylesnob, en ny Moleskine kalender og nogle fine lysestager/vaser var alt jeg slæbte med hjem.
Jeg er ret glad for tørklæderne fra Stylesnob, så dette er mit tredje. Det var sat ned med 30%, hvilket de sjældent er og så måtte jeg jo slå til. Kalenderen for Moleskine er til gengæld blevet temmeligt dyr med sine 190 kr. (!), så jeg tror jeg næste år finder et andet alternativ.
Vi spiste igen på Cafe Viggo og købte brød med hjem fra Emmerys, som blev aftensmaden idag.

7 kommentarer:

Louise sagde ...

Sikke et fint tørklæde :-)
Jeg kiggede også på en kalender fra moleskine. Men Arnold Busck havde et meget bedre tilbud jeg ikke kunne takke nej til. 13 kr. for en kalender :-) Så gør det ikke så meget at det er den kedelige slags :-)
Jeg er dog meget glad for min opskriftsbog fra moleskine. Den er pengene værd :-)

MissMuffin sagde ...

Louise, jeg har haft dem i flere år og er blevet en smule afhængig, for jeg synes at de holder sig pæne på trods af mange bank nede i den store taske og så er der masser af plads. Men 190 kr?! Næste år køber jeg nok bare en af de der Mayland til en 50'er og så skifter den ud hvis den bliver for laset...

Louise sagde ...

Jeg kan godt forstå hvis du er blevet afhængig af dem. For de holder altså bare :-) Og så kan man jo se det som en investering i hverdagen :-) For man skal jo have lyst at kigge på, og i sin kalender i det daglige :-)

Livet i Troldehulen sagde ...

Årh et lækkert tørklæde! Det forstår jeg godt at du faldte for :)
Hvordan gik det i øvrigt prøven du var oppe til før jul? Håber det gik som det skulle! :)

MissMuffin sagde ...

Louise, det er det nemlig og derfor overgav jeg mig også denne gang:)

Livet i Troldehulen, Stylesnob laver de lækreste tørklæder, så jeg måtte bare eje et mere, for jeg har tørklæde på hver dag :)
Nå ja, det har jeg glemt at fortælle- jeg bestod!

Livet i Troldehulen sagde ...

Ja de er så fine! Ih hvor dejligt, rigtig hjertelig tillykke! :)

MissMuffin sagde ...

Taak:)