Sommer-favoritter; rabarbersaft og søde, danske jordbær fra Føltved..
Jeg er vild med rabarbersaft og Torvet bugnede af lækre, danske rabarber, da jeg slog smut forbi en lørdag formiddag.
Da blogger-pigerne kom på besøg lavede jeg derfor en portion rabarbersaft, som jeg fortyndede op med danskvand for en sød og boblende sommerdrik. Den er så fin og lyserød med tydelige vaniljekorn, så den gør sig rigtigt godt til en pige-komsammen :)
Den kan også tyndes op med vand eller tilsættes lidt vodka og lime for en lækker cocktail.
Opskriften er fra Valdemarsro. Jeg synes den er bedst blandet stærkt op med danskvand og med en sjat limesaft.
Rabarbersaft med vanilje (1 liter)
500 g. rabarber (et stort bundt)
2 dl. rørsukker
2 vaniljestænger
1 liter vand
Vask rabarberne godt og skær dem i små stykker. Kom dem op i en stor gryde.
Flæk vaniljestængerne og skrab kornene ud. Kom både vaniljekorn og vaniljestænger i gryden.
Kom rørsukker og vand ved.
Kog op og lad det koge under omrøring i 7-10 min. til rabarberne er helt bløde.
Sigt saften igennem en site og lad den køle lidt af, inden den kommes på skoldede flasker.
Den kan holde sig 2-3 uger på køl.
2 kommentarer:
Jeg elsker også rabarber, og er så heldig at have en masse af dem i haven! Jeg er også helt vild med rabarbersaft, men familien er endnu mere vild med det, så jeg har lavet de første 14 l. Saft, og der kommer helt sikkert flere liter til hen over sommeren. :o)
Hold da op, det var ikke så lidt! her har jeg kun lavet et par liter, for Kristian er ikke den store fan :)
Send en kommentar