Jeg elsker danske, sprøde gulerødder og vi spiser enormt mange i sommerperioden. De her er lige tidlige nok, for de smager desværre ikke af meget..
Denne weekend har jeg haft det som om jeg ikke har været sådan helt rigtigt vågen. Jeg er sløv og træt. Alligevel har jeg fået lavet en del praktisk herhjemme og haft gæster på besøg. Jeg har også sovet ret meget til middag!
Jeg må erkende, at skal jeg spise nogenlunde fornuftigt skal der planlægning til. Især når det kommer til madpakken. Ellers spiser jeg bare alt for mange ostemadder og alt for lidt grøntsager. Så jeg har tilbragt et par timer i køkkenet med at forberede ugen.
- To laksesider fra min kære onkel er bagt og frosset ned til mange portioner til madpakken- både lakserilette på brød og til en salat.
- Favorit-granolaen over dem alle er lavet med modne bananer, boghvede, chiafrø og mandler.
- Der er bagt sundt brød til madpakkerne efter My New Roots opskrift.
- Gulerødderne er skrubbet og sat på køl.
- En portion chiagrød med bær og mandelmælk er testet som morgenmads-afveksling til de mange smoothies vi spiser.
- Madplanen er lavet og der er købt ind til de næste dages måltider.
- Æg er kogt og klar til madpakken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar