tirsdag den 4. januar 2011

Opgave-skrivning på programmet..

Nicole var her en tur igår aftes og det blev lidt sent med god mad og film.
Så jeg er faktisk først li stået op!
Jeg fik lavet lidt mere på opgaven igår, et par sider mere og udkast til det dumme spørgeskema, men idag skal den have et ordenligt ryk.
Nogle gange gælder det bar om at få skrevet mest muligt, så kan man altid rette i det bagefter.
Så tror jeg nemlig jeg holder "summe-dag" imorgen, hvor jeg ikke rigtig vil lave på opgaven.
Jeg kan godt li, at få den lidt på afstand, så kan jeg bedre være lidt kritisk på det jeg har skrevet når jeg kigger på det torsdag.
Nu må jeg hellere få lavet den smoothie og komme i bad:)

mandag den 3. januar 2011

Verdens ondeste hundemor..

Der er ikke meget taknemmelighed at spore herhjemme.
Glad kommer jeg hjem med en ny økologisk og allergivenlig shampoo med citrusduft til Emma, så hun kan få et dejligt lunt bad, men tror I, at damen er taknemmelig?
Nej nej, jeg må jagte hende rundt i lejligheden for overhovdet at få hende i bad og nu ligger hun lunt og blødt i håndklæder og tæpper, mens hun sender mig onde og skulende blikke!
Andre damer bliver glade for skønhedspleje, men det er vidst ikke alle:)
Shampoo'en er fra det økologiske mærke "B&B" som er udviklet af 2 danske hundefrisører.
Der er flere foskellige at vælge imellem (lavendel, citrus, jojoba, melisse og en balsam med rosenolie), som har hver deres egenskab.
Fælles er, at shampoo'en er uden farvestoffer, parabener, silicone, kunstig parfume og andre tilsætningsstoffer, som er med til at gøre dem allergivenlige.
En flaske koster ca. 80 kr. og skal fortyndes 1:10. Jeg tænker, at til Emmas størrelse er der 10-15 vaske i sån en flaske, så det synes jeg ikke er dyrt.
Det er købt i den nye Dyreehandel i Østergade i Nørresundby, Happy Hund og Kat, som også har en hjemmeside.

Hverdag igen..

Så starter hverdagen op igen med tidlige morgener..
Kristian var noget træt af det da hans ur ringede for et kvarter siden:)
Hverdagen starter sån set også for mig, men ikke mere end at jeg stadig kan tulle rundt i nattøjet dagen lang hvis jeg vil det.
De næste 14 dage skriver jeg nemlig fagprøve herhjemme, så jeg bestemmer selv tempoet.
Må nok indrømme, at jeg ikke er topmotiveret for at skrive opgaven, men det skal jo gøres.
Jeg fik skrevet 3 sider igår, så nu mangler jeg kun 17 sider:)
Værst er, at dagens opgave idag er at få lavet et spørgeskema, som jeg kan genere nogen med, for det er en del af opgavebeskrivelsen.  Baah...
Min r** har det ikke for godt, for jeg skvattede for fulde udblæsning igår med Emma i den ene hånd og en fyldt indkøbspose i den anden, så det eneste der var til at tage fra, var jo ligesom den.
Idag er den godt øm, så det er vidst fint at jeg kan skifte mellem husets bløde møbler og ikke bar en hård kontorstol:)
Nu vil jeg starte morgenen med en smoothie, et varmt bad og en gåtur med Emma:)

søndag den 2. januar 2011

Ghost..

Sån noget plastik-halløj plejer slet ikke at være mig, men efter at ha set Kartells "Ghost" spisbordsstol i flere magasiner stylet sammen med pasteller og gamle møbler er jeg blevet ret forelsket!
Se bar her, hvor fint ser det ikke lige ud:
Prisen derimod, er der intet at blive forelsket i: Min. 1.700 kr. pr. stol skal man af med.
Det er ikke lige noget, som jeg kan/eller vil betale for en enkelt stol.
Sån 4 stole ville bar se rigtig fint ud herhjemme, især hvis det pastelgrønne bord li fik en klat hvid eller grå maling istedet.
Jeg må nøjes med at drømme:)

MissMuffins dobbelte chokoladepavlova med lys chokolademousse og hindbærcreme..

 Der er desværre ikke rigtig noget ordenligt billede af desserten fra nytårsaften, som jeg jo skulle bidrage med, kun et dårligt billede fra Iphonen.
Den smagte nu rigtig godt og var en ordenlig sukkerbombe:)
Chokolademarengesen sjussede jeg mig selv frem til og fik et ret godt resultat.
Jeg bagte den i 45 min og så får den en lidt blød og sej midte. Vil du have den sprød og tør hele vejen igennem skal den nok have 60 min.
Chokolademoussen er fra min nye kogebog "Chokolade" af Johan Åkerberg og hindbærcremen fri fantasi.
Pynt kagen med frisk frugt, bær og andre lækkerier. Jeg brugte: friske hindbær, granatæbler, passionfrugt, hvide chokoladestjerner og en smule guldglimmer.

MissMuffins dobbelte chokoladepavlova (2 bunde / 1 kage)
4 æggehvider
180 g. sukker
2½ spsk. kakao
100 g. mørk chokolade (70%)

Lys chokolademousse
4 dl. piskefløde
150 g. mælkechokolade

Hindbærcreme
2 store håndfulde friske / frosne hindbær (optøede)
4 spsk. græsk yoghurt 10%
2-3 tsk. vaniljesukker

Pisk æggehviderne helt stive, så de står i bløde toppe.
Kom sukkeret i og pisk til, at det er nogenlunde opløst.
Hak halvdelen af chokoladen og vend den i marengsen sammen med kakao.
Smør marengsen ud i 2 runde bunde på 2 plader med bagepapir.
Smelt resten af chokoladen og dryp den over bundene. Brug en tandstik til at lave et fint mønster i toppen.
Bag dem 45-60 min. ved 180 grader.
Stik en trægrydeske i klemme i ovnlågen, så den står en smule på klem.
Lad bundene køle helt af og løs dem så fra bagepladerne.
De må ikke pakkes ind, så bliver de seje. Obevar dem i en stor kagedåse eller i en kold ovn.Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen. Lad den køle lidt af.
Pisk fløden til skum og vend forsigtigt den smeltede chokolade i.
Lad den køle helt af et par timer i køleskabet.
Mos hindbærrene let med en gaffel og hæld evt. saft fra.
Vend sammen med den græske yoghurt og smag til med vaniljesukker.
Bundene smørres med chokolademousse og hinbærcreme lige inden serveringen, så bundene ikke bliver bløde.

Goldfish...

Da jeg var inde i byen i sidste uge for at bytte en enkelt lille ting faldt jeg totalt for ham her..
Så nu bor han herhjemme og hænger lejlighedsvis omkring min hals:)

lørdag den 1. januar 2011

Helt flade...

Puuh, jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde bliver sulten igen!
Aftenen igår var det rene ædegilde og sikke en masse dejlig mad og bobler vi fik indtaget:)
De fleste holdt sig pæne, meen Lotte havde det vidst ikke for godt imorges og flere andre så lidt visne ud, haha.
Vi er nu vidst stadig lidt flade, så der er sovet middagslur herhjemme.
Imorgen skulle vi gerne nå normale tilstande igen med sund mad, et rent hjem og en smule energi:)