fredag den 7. januar 2011

Sigtebrød

 Efter 2½ times hævning..
 Klar til at blive bagt..
Det færdige brød- med en irriterende revne!

Hævekurvene skulle jo afprøves med det samme, så jeg ville prøve endnu en opskrift fra "Byens Bedste Brød" af Rikke Gryberg- I fornemmer nok efterhånden, at jeg er ret vild med den bog:)
Denne her opskrift var dog ikke helt så god som de forrige, men jeg har fået et helt fint resultat med et saftigt brød og en dejlig sprød skorpe- eller som Rikke skriver: et saftigt, hyggeligt og nærende brød:)
Ifølge opskriften skal der 400 g. hvedemel og 350 g. sigtemel i og heraf skal der blive 2 brød.
Jeg tilsatte først sigtemelet og så hvedemelet, men efter ca. små 250 g. hvedemel kunne dejen altså ikke trække mere mel. Om jeg har lavet en fejl eller om det er opskriften er selvfølgeligt ikke helt til at vide, men sån er det når man bager:)
Resultatet blev alligvel fint, så I får opskriften som jeg lavede den.
Brødet blev rigtig fint med riller og holdte formen godt, så det var en succes med de nye hævekurve indtil videre.

Sigtebrød (1 brød)
4 dl. vand
1 spsk. honning
25 g. gær
2 tsk. salt
200-250 g. hvedemel
350 g. sigtemel

Rør gæren ud i vandet sammen med salt og honning.
Kom melet i lidt af gangen og ælt dejen rigtig godt igennem.
Kom rigeligt med mel i en hævekurv og læg dejen heri. Har du ikke en hævekurv kan du istedet bruge en skål.
Dæk til med et rent viskestykke og lad brødet hæve i 2½-3 timer, til dejen når op til kanten.
Vend forsigtigt brødet ud på en bageplade med bagepapir.
Forvarm ovnen til 250 grader med en lille bradepande i bunden.
Når ovnen er varm kommer du 2 dl vand i bradepanden og slukker ovnen.
Efter 5 min. tænder du ovnen på 200 grader og bag det ca. 30 minutter, til det lyder hult når du banker i bunden af det og skorpen er sprød hele vejen rundt.
Lad afkøle på en rist.

Hævekurve

Så kom mine hævekurve fra Pindhus Gårdbutik allerede idag.
Jeg bestilte dem onsdag aften og postmanden bankede på her ved 9-tiden, så det må siges at være hurtigt!

Lidt pinligt, at det er den samme postmand der kommer med pakker, for nu er det nok tredje gang inden for 2-3 uger hvor jeg må åbne døren i pyjamas og morgenhår:)
Hævekurvene ser rigtigt fine ud!
Måske jeg li fik bestilt den runde lige stor nok, men det er jo kun min egen skyld:)
Bliver jeg glad for dem, så bestiller jeg nok en der er mindre- den jeg har bestilt er 30 cm, så tænker en på 26 cm vil være mere passende til de brød jeg oftest bager.
Den ovale er lidt mindre, så den vil som regel nok passe lidt bedre.
Den runde kostede mig 89 kr. og den ovale 75 kr. og det synes jeg er rimeligt.
Eneste minus er, at forsendelsen er ret dyr- 70 kr, det synes jeg altså er ret pebret, men det er jo nok hvad det koster at sende en pakke idag takket være PostDanmark.
Det var dejligt, at de allerede kom idag, for jeg har haft lyst til at bage de sidste dage.
Så tror jeg vil bage et lækkert brød til weekenden og måske lidt kage.
Skal hvertfald have kage med hjem til en veninde imorgen, så et eller andet bliver det til:)

Amerikanske burgerboller

Når vi får burgere herhjemme, så bager jeg helst selv bollerne, for så smager de af noget og mætter mget bedre.
Denne opskrift er fra Rikke Grybergs nye bog "Byens Bedste Brød" og smager faktisk rigtig dejligt.
Normalt er jeg ikke så vild med grahamsmel, for jeg synes det smager lidt for meget af hjemkundskab i folkeskolen, hvor de var det eneste grove mel man kunne finde på at bruge.
Opskriften er nem at gå til, men jeg synes det er sån lidt underligt først at ælte smørret i til sidst.
Det ligesom unødvendigt besværligt i min verden, men det er nok bar mig:)
Du kan også sagtens skære lidt ned på sukkermængden og tilføje lidt salt, det tror jeg ville være rigtig fint, for de er li lidt for søde efter min smag.
Vi fyldte dem med kyllingebøffer, bacon, masser af grønt, ost og lidt kethup. Uhm...

Amerikanske burgerboller (6 store boller)
25 g. gær
2 1/4 dl. lunken vand
1 stort æg
50 g. sukker (eller lidt mindre)
250 g. grahamsmel
250 g. hvedemel
25 g. blødt smør
vand og lidt grahamsmel til pensling

Rør gæren glat i vandet og tilsæt æg og sukker.
Kom melet i lidt af gangen og ælt til sidst smørret i, så du får en  fast og smidig dej.
Lad dejen hæve tildækket i ca. 30 min.
Del den i 6-7 store boller og pres dem lidt flade- de hæver flot op når de bages.
Kom dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve 10 min.
Pensel dem med lidt vand o drys lidt mel over.
Bag dem i 12-15 min ved 210 grader varmluft.

torsdag den 6. januar 2011

Løvehunden..

I hjemlandet Kina knyttes mange farvestrålende sagn sig til løvehunden og dens opståen. En meget smuk historie siger, at løven havde forelsket sig i en abe, som ikke ville vide af den fordi den var for stor.
Løven gik da til en af Buddhas disciple og begræd sin skæbne. Opgiv din styrke og jeg vil gøre dig lille, sagde han, og løven indvilgede med glæde. Da aben erklærede sin kær-lighed var løven glad. Det store offer, løven bragte for kærlighedens skyld, gjorde dybt indtryk på disciplen, og han gav den lov til at beholde sit mod, sin kongelige værdighed og lovede den, at den aldrig skulle drives til at jage på grund af sult, men at den og dens børn skulle fodres med det bedste fra de riges bord. Dens børn skulle få de små abers gode humør, ingen bekymringer have, men tværtimod leve lykkeligt.
Deres børn blev kejserens pekingesere.

onsdag den 5. januar 2011

Lidt om at købe bukser..

Idag fik fagprøve lov at være fagprøve og jeg dømte lidt selvforkælelse: shopping og veninde-besøg:)
Så jeg tog ind til byen en tur for at kigge på lidt udsalg og bruge nogle penge.
Og det var jeg ikke særligt god til!
Købte 2 par jeans fra H&M til ialt 199 kr. Jeg hader at købe bukser, så det var ret godt klaret at jeg fandt hele 2 par! Men jeg prøvede nok også 15!!
Målet var bar at få nogle nye, for jeg trænger virkeligt!
Jeg kunne måske godt trænge til at smide et par kilo omkring maven og hofterne, men jeg synes det er helt vildt, at jeg er oppe i nogle af de største størrelser der findes i H&M, Vero Moda o.lign., for jeg er altså ikke vildt tyk og mit BMI er som det skal være.
Aner ikke hvad store piger så gør, hvis de vil ha et par jeans, når jeg næsten ikke kan åle mig ned i nogen af dem! Derfor hader jeg at købe bukser!
Nå, men det var sån set også det eneste jeg købte.
Ville gerne ha haft en hævekurv, men det findes ikke rigtig her i Aalborg, så jeg må bestille på nettet og så ærge mig over portoen. Nogen der kan anbefale nogen?
Ellers kom der kun blomster, fiskefars og noget emmermel med hjem.
Bagefter tog jeg en tur hjem til Kristina og tøse-hyggede, så en dejlig dag!
Imorgen er det tilbage til det kedelige og fagprøve igen..

MissMuffins smoothie med hindbær og annanas

Jeg elsker morgenmad!
Det er godt nok sjældent, at jeg ikke er sulten om morgenen.
Jeg prioritere altid højt, at få en god og sund morgenmad, for ellers går jeg altid kold i løbet af formiddagen.
Det er forskelligt, hvad jeg spiser til morgenmad, men jeg sørger altid for at få mindst et stykke frugt og et stort glas vand, gerne med citron.
Lige i de her dage spiser jeg smoothies.
Når man spiser smoothies er det vigtigt, at tilføje den protein. Frugt indeholder en del naturligt frugtsukker, så det er vigtigt at få lidt protein sammen med, da det mætter og hjælper med at holde dit blodsukker i ro.
En måde er, at tilføje lidt surmælksprodukt. Mange foretrækker cheasy's vaniljeyoghurt uden sukker, men jeg synes den smager frygteligt syntetisk. Bruger jeg noget, så er det yoghurt naturel eller skyr.
Som regel bruger jeg dog ikke noget surmælksprodukt, da jeg synes min smoothie er allerbedst spist som en slags yoghurt med muesli på. Mueslien sikre proteiner, gode fedtsyrer og masser af fibre.
Vær heller ikke bange for at tilsætte din smoothie andet end frugt: avocado, spinat, persille og grøntsagsjuice smager skønt deri.
Lidt havregryn eller hakkede nødder giver ekstra bid og fibre, så det kan osgå sagtens smides i blenderglasset.

MissMuffins smoothie med hindbær og annanas (1 sulten person)
150 g. frosne hindbær
1 tyk skive frisk annanas i tern
½ avocado
1 knsp. vaniljepulver
½ dl. usødet æblemost

Tilbehør:
Muesli
1 passionsfrugt


Kom det hele op i blenderen og vroom vroom, så er der smoothie.
Top med muesli og passionsfrugt.

TIP: Jeg gør som regel klar om aftenen og hælder det hele i en skål og i køleskabet. Så er det nemt at lave næste morgen og bærrene er ikke alt for kolde. Kan hele blenderglaset være i dit køleskab er det endnu smartere:)

tirsdag den 4. januar 2011

Jeg klarede den!!


Så nåede vi forbi nytår uden at jeg købte en kogebog i hele 3 måneder!
Ha, hvor er jeg sej!
Og hvilken måde er bedre at fejre det på, en ved at købe en ny kogebog:)
I Netto i søndags smuttede "A piece of cake" af Leila Lindholm hvertfald li ned i kurven:)
Bagebøger er altså mine ynglings-kogebøger!
Jeg har også efterhånden samlet en stor bunke af opskrifter, som jeg gerne vil ha afprøvet, men der skal li være tid og lejlighed til det.
Kristian er ikke den store kagespiser, så det er ikke meget ved at bage med mindre vi har gæster, for vi når ikke at få det spist.
Lige før jul sendte CoolStuff mig denne seje bageform- så kan man snakke om en ordenlig muffin:)
Glæder mig sån til at få den afprøvet!
Det kræver dog et lidt større selskab, for det bliver vidst en ordenlig og solid basse. Tænker, at jeg vil bage underdelen som chokoladekage og overdelen som banankage:)