torsdag den 6. december 2012

Risalamande med appelsinsirup og ristede nødder

Kirsebærsauce er ikke noget, som jeg er helt vild med. Den hører sig med juleaften og det kan ikke være anderledes, men mens vi varmer op til det, så er det ok at eksperimentere lidt:)
Jeg faldt over denne variant med appelsinsirup hos Valdemarsro, men valgte at lave en version uden alkohol, da eventuelle rester var tiltængt morgenmaden.
 Kristian er vild med risalamande, så det blev desserten da Charlotte og Carsten var her for at spise aftensmad og se huset:) Tror vi alle synes rigtig godt om det. Charlotte vidste mig en opskrift på passionsfrugtsauce, så skal prøves næste gang.
Når jeg laver risalamande er det uden mandler. Jeg elsker mandler og nødder, men ikke i min risalamande. Det er nok fordi, at vi aldrig har fået det i min familie efter jeg som barn var ved at blive kvalt i en mandel fra risalamande. Så blev der nedlagt forbud fra mor:) Lidt ristede nødder klæder den dog, så det bliver heller ikke sidste gang det skal prøves.

Appelsinsirup
4 store appelsiner
1½ dl. rørsukker
1 vaniljestang

Pres saften ud af appelsinerne og kom den i en lille gryde.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret, så det fordeler sig. Kom sukker og vaniljesukker op i gryden med appelsinsaft.
Varm saften op under omrøring, så det koger let. Lad det koge lidt ind, så konsistensen tykner en smule.
Lad det afkøle helt inden det kommes på en lille flaske eller et glas med låg.

Ristede nødder
1 stor håndfuld mandler
2-3 spsk. ahornsirup

Varm ahornsiruppen godt op på en pande.
Kom nødderne heri og rist dem til de tager lidt farve- du skal røre hele tiden.
Lad dem køle let af inden de hakkes groft.

4 kommentarer:

Helle sagde ...

Sjovt, jeg er også vokset op med at der kun skal være én mandel i risalamanden, og ikke en masse hakkede. Noget som ofte har vakt stor undren og skepsis, når man fortæller det til andre. Men det har du sikkert også oplevet. :) Og lækkert med en lidt alternativ opskrift!

Piskeriset sagde ...

Det lyder også som en god kombination - og lidt sjovt med hasselnødder, det har jeg ikke prøvet til risalamande :-)

Anna (Annas Kage) sagde ...

Ej det ser rigtig lækkert ud - sjovt nok har jeg også lige eksperimentret med variationer af risalamanden.. Men den der må prøves (;

http://www.annaskage.com/

MissMuffin sagde ...

Helle, det vækker nemlig stor forundring og ofte heftige diskussioner om hvad der er mest ritigt:) De fleste synes dog rigtig godt om min version, da den er lidt tyk og med masser af vanilje:)

Piske, man kunne også sagtens bare bruge mandler eller andre nødder, men hasselnødder passer fint dertil:)

Anna, det var også rigtig lækkert:) Risalamanden er som den altid har været, men tilbehøret må godt være lidt anderledes en gang imellem:)