Efter at have læst de positive ord om denne salat og især dressingen hos Maria måtte den prøves. Den var ganske god, men ikke noget særligt efter min mening.
Jeg synes nu også, at den tahin jeg havde købt smagte af ikke ret meget, men sån skal det måske smage. Det er ikke noget jeg bruger så tit...
Salaten fungerede super godt i en hjemmebagt burgerbolle smurt med stærk hvidløgsmayo og skiver af kalkunbryst, som jeg serverede sidst madklubben var her.
Min råkost bestod af finsnittet rødkål, gulerødder, rødbede og et syrligt æble. Ja, og et ekstra drys persille og lidt sesam. Jeg skar det hele med min tyndskræller, så jeg fik tynde, sprøde skiver. Skal altså ha købt mig et mandolinjern!
Tahin-dressing
50 g. tahin
1 fed hvidløg, presset
Saften af 1 citron
1 lille håndfuld persille, finthakket
Salt og peber
1/2 dl vand
Bland tahin, hvidløg, citronsaft og persille godt sammen.
Pisk vandet i til du har en cremet og ikke al for tyk konsistens.
Smag til med salt og peber.
Hæld den over salaten lige inden servering.
2 kommentarer:
Dejligt du prøvede salaten og ikke mindst dressingen.
hvilken Tahin har du brugt?
Tahin både dufter og smager kraftigt at ristede sesamfrø, så hvis den du brugte ikke gjorde det har den desværre ikke være god, eller det er vel næsten en smags sag :-)
Du bør næsten prøven den igen, for den er altså virkelig god den dressing, jeg bruger den fra urtekram og den er super god :-)
Maria, jeg købte en fra helsekosten, men hvad den hedder synes jeg ikke rigtigt jeg kan se. Har bare læst på bla vegetarkontakt.dk og vegetar-blog, at Urtekrams skulle være ret dårlig?
Den jeg brugte smagte og duftede mildt af sesam...
Send en kommentar