tirsdag den 25. juni 2013

Små-ostepizzaer (LCHF)

Jeg LCHF'er ikke længere, men er blevet mere bevidst om at regulere indtagelsen af stivelse en smule. Jeg tror ikke på de der enten/eller kure, men en middevej må være mere fornuftigt og nemmere at arbejde med.. Den anden dag var jeg alene hjemme og ret så sulten. Rugbrød havde jeg fået til frokost, så det gad jeg da hvertfald ikke igen. I stedet lavede jeg de her små oste-pizzaer med inspiration fra "LCHF- spis dig mæt og glad" af Jane Faber. og de var både nemme og virkeligt lækre! Alt var på lager, så det var nemt at trylle en varm aftensmad frem på ingen tid. Lidt salat til ville ha været godt, men det gad jeg ikke..
Jeg kunne kun spise den ene, men den anden smagte også godt kold til frokost næste dag. Og nu siger jeg noget, som jeg ikke havde regnet med skulle komme ud af min mund; kolde er bunden virkeligt brød-agtig! Så, nu sagde jeg det... Bønnefritter smager godt og oste-omeletter er faktisk brød-agtige når de er kolde!

Små oste-pizzaer (2 stk.)
150 g. revet ost (gerne flere forskellige slags)
2 æg
1½-2 spsk. loppefrøskaller (HUSK)
salt, peber

Fyld:
Tomatsauce
Serranoskinke
Tomater i halve
Peberfrugt i strimler
oregano og sesam til drys

Pisk æggene sammen og rør ost og loppefrøskaller ud heri.
Krydder med salt og peber.
Hæld "dejen" ud i 2 portioner på en bageplade med bagepapir.
Bag dem ca. 20 min. ved 200 grader til de er godt stivnet.
Tag dem ud og smør med tomatsauce. Fordel resten af fyldet over og bag yderligere 5-10 min. til kanterne er brune og sprøde

Ingen kommentarer: