fredag den 9. maj 2014

Yoga-snack

Yoga-snack eller måske bare en sund bananasplit?

Normalt er mit blodsukker ret stabilt og det lader sig ikke så nemt påvirke af sukker og den slags. Jeg er kommet ind i en god rutine med at dyrke yoga og lidt pilates igen, men det er noget mit blodsukker reagerer på og jeg skal helst have en lille snack bagefter for ikke at gå helt kold.
Da det oftest er om aftenen skal det heller ikke være for meget, så jeg laver jævnligt denne snack af banan, peanutbutter, friske bær og lidt hakket, mørk chokolade. Det smager såååå godt, mætter godt og trods det relativt høje kalorieindhold, så er det en god og sund snak med masser af fibre, sunde fedtstoffer og vitaminer.
Jeg laver dog normalt kun af ½ banan, for jeg kan simpelthen ikke spise mere end det. På billedet er brugt en hel banan, for det blev nemlig til morgenmad en dag jeg ikke var så sulten og det holdt mig fint mæt ind til frokost- og det føles lidt som at spise dessert til morgenmad:)

onsdag den 7. maj 2014

Kyllingeburger med mango og guacamole

Sol, grill og burgere hører sammen. Prøv denne sunde version næste gang grillen er fremme og menuen står på burgere:)
 
Jeg har set flere steder, at man bruger portebellosvampe som "burgerbolle" i stedet for brød. Vi sparer stadig på stivelsen herhjemme, så det var oplagt at prøve. Det smagte rigtigt dejligt. Svampen smager ikke af meget og er lidt mere fast i det, men man får stadig "fornemmelsen" af burger:) Kylling, avocado og mango er virkeligt et godt match, så prøv det endeligt når vejret engang tillader at grillen trilles frem.

Kyllingeburger med mango og guacamole (4 burgere)
Kyllingebøffer:
400 g. hakket kyllingekød
1 groftrevet æble
½ revet løg
1 dl. revet ost
2 spsk. FiberHusk
2 spsk. sesamfrø
2 tsk. oregano
salt, peber

Tilbehør:
4 portobellosvampe
2 dl. guacamole
1 mango i skiver
1/4 agurk i skiver
2 håndfulde babyleaves

Rør alle ingredienserne til kyllingefarsen sammen og lad den stå ca. 10 min.
Form den til 4 store, flade bøffer.
Grill dem på en meget varm grill til de har fået lidt farve og er gennemstegte.
Kom svampene på grillen og grill dem godt på hver side.
Start med at komme lidt babyleaves på svampen, så bøffen og top med guacamole, mango og agurk.



tirsdag den 6. maj 2014

Maj-favoritter





I maven: Avocadomadder på ristet brød. Godt brød/rugbrød, en perfekt moden avocado, sprød salat, lidt krydderurter og et ordenligt drys friskkværnet salt og peber.

I tøjskabet: Genoptaget kærlighed til læderjakker, ballarinaer og solbriller.

I ørene: Justin Timberlake. Poppet, men lige til at blive i godt humør af, især når jeg træner.

I næsen: Duften af soltørret vasketøj fra den nye Clean duft "Cool Cotton". Ny favorit og sommer-afløser for favoritten "Skin". Cleans nye sommerduft "Summer Sailing" dufter af solkysset hud, strand, sommer og lyng og måtte nu også gerne flytte ind på badeværelseshylden.

På gad-godt-listen: Stærkt inspireret af "Danmarks Dejligste Badehoteller" drømmer jeg om overnatning i værelser med blomstret tapet, solnedgange og gourmetmad på en af Nordjyllands fine badehoteller.

På natbordet: Foråret gør min hud forvirret, tør og eksemplaget. "Calm Balm 02" fra Karmameju udretter mirakler for både eksem, tørre hænder og gør fødderne bløde og sommerklare efter en god nats søvn.




mandag den 5. maj 2014

Squashgetti med kylling, champignon og asparges

Nem og lækker hverdagsmad med masser af dejlige grøntsager.
Har du ikke allerede en spiralizer, så kan jeg kun anbefale dig at købe en til grøntsags-spaghetti og smukke salater.

Jeg er blevet rigtigt glad for min spiralizer og pludseligt bliver der også spist en del mere squash herhjemme.
Denne ret er nem at lave, mætter godt og smager lidt af sommer. Har du ikke en spiralizer, så brug en tyndskræller til at lave tynde strimler af squash.

Squashgetti med kylling, champignon og asparges (2 pers.)
1½ squash, i tynde strimler
300 g. kylling, i strimler
200 g. bacon, i tern
250 g. champignon, i skiver
6 asparges, i skiver
6 soltørrede tomater (i olie)
1 dl. friskrevet parmesan
½ dl. fløde
½ dl. hakket persille
salt, peber

Kom baconen på en kold pande og skru op på middel varme. Steg den til den er sprød og tag den af panden. Lad lidt af fedtet blive på panden og steg kyllingen heri til den er gylden og sprød. Kom champignonerne ved og steg yderligere 2-3 min.
Tilsæt squash,asparges, fløde og halvdelen af parmesanen. Lad det simre et par minutter.
Skær de soltørrede tomater i tynde strimler og kom dem ved.
Smag til med salt og peber.
Kom det hele op i en skål og drys med resten af parmesanen og persille.




søndag den 4. maj 2014

Cake



Keramik er en af mine store svagheder. Jeg elsker skåle, fade, kander og tallerkner, der forskønner bordet og de lækkerier jeg laver i køkkenet. Man skal aldrig gå ned på udstyret- slet ikke det fine og sjove af slagsen:)

Da jeg så dette smukke kagefad på en anden blog måtte jeg bare eje det, men det var nu ikke helt så nemt at finde nogen steder der forhandler Keith Brymer Jones.
Heldigvis vidste det sig, at det faktisk kunne findes hos Purestyleliving, hvor jeg før har handlet med stor succes.
Man skal aldrig gå ned på udstyr og et flot kagefad skal man altid have:) Dette her er ret enkelt, men alligevel rigtigt fint med det sigende ord "cake". En perfekt gave, der vil passe ind i ethvert hjem, hvor der bages lækre kager :) Find det lige her, hvor der lige nu også er 20% på hele serien. Jeg måtte hvertfald slå til når der nu var rabat at hente:)
De fine krus eller mælkekanden ville faktisk være rigtigt fine til en lille værtindegave og vil jo passe ind i de fleste hjem, for serien er enkel og ret gennemført. Nu er jeg så også vild med alt med ord på:)
Nu skal der vidst snart bages nogle kager, så fadet rigtigt kan komme til sin ret:)

fredag den 2. maj 2014

Forårstærte med kødbund


Tærte. En klassiker i de fleste køkkener. Nem at lave, også til mange og en god måde at få brugt køleskabets rester på.

Første gang jeg læste om tærte med kødbund var jeg lidt skeptisk, men jeg fik alligevel lyst til at prøve. Især da jeg havde både asparges, tomater og feta på lager til udgaven fra Vanløse Blues.
Resultatet er faktisk helt okay. Kylling smager ikke af ret meget og bliver ret fast når det er bagt, så det udgjorde en rigtigt fin bund med sprøde kanter.
Ikke sidste gang jeg laver sådan en tærte. Det er nemlig en god måde at undgå stivelse på, men en tærte med butterdej skal der nu også være plads til engang imellem, for det elsker jeg :)
I stedet for purløg brugte jeg ramsløg, for det er jeg faktisk så heldig at kunne hente ude i min have. Dertil fik vi en helt enkelt salat af babyleaves og fløde-citrondressing.

Forårstærte med kødbund (3-4 pers.)
Bund:
400 g. hakket kyllingekød
2 spsk. husk
1 tsk. salt
1 tsk. oregano

Fyld:
200 g. grønne asparges
100 g. cherry tomater
100 g. god fed feta
 5 blade ramsløg
2 store æg
1 dl. græsk yoghurt
salt, peber

Rør kødet med husk, salt og oregano. Lad det stå 10 min.
Kom kødet i et tærtefad og pres det godt ud og op af kanterne. Brug evt. en ske eller tag en handske på.
Forbag kødbunden ved 160 grader i 20 min. Væsker den meget, så hæld væden fra.
Imens snittes aspargesene, tomaterne halveres og ramsløgene hakkes.
Tag bunden ud af ovnen og fordel asparges, tomater og ramsløg over.
Pisk æggene sammen med yoghurt, salt og peber og hæld det over.
Skær fetaen i tern og kom den over.
Skru ovnen op på 200 grader og bag i yderligere 30 min.

torsdag den 1. maj 2014

Små glimt


Morgenmadsvafler med frugt, nødder og chokolade forsøder mine morgener..

Dolly elsker lænestolen og solstriber..

Sprøde og søde salater med smag af sommer..
Solbærsirup. På pandekager, vafler, yoghurt, is... Så godt!
Smukt kagefad, som jeg pludseligt ikke kunne leve uden..