torsdag den 6. oktober 2011

Perlespelt med blommer, bagte rødbeder og kylling.

Da vi forleden var i Madklubben vi denne lækre salat, som jeg så har lavet min egen version af med kylling.
Kristian synes den smagte alt for "sundt", men jeg synes den smager rigtig lækkert.
Portionen er lidt stor, men rester passer perfekt til madpakken:)
Jeg brugte perlespelt, fordi jeg havde en pose i gemmerne. Kamut, perlebyg, couscous o.lign kan også sagtens bruges.

Perlespelt med blommer, bagte rødbeder og kylling (3-4 personer)
3 dl. perlespelt
2 kyllingebryster
4 skiver lufttørret skinke
2 store rødbeder
3 blommer
1 håndfuld salatblade
½ bdt. persille
1 spsk. appelsinolie
1 fed hvidløg
salt, peber, olivenolie

Kog perlespelten efter anvisning på pakken og lad den dryppe godt af.
Skræl rødbederne og skær dem i tern.
Vend dem med en smule olie og salt og kom dem på enbageplade med bagepapir.
Bag dem ved 200 grader i ca. 30 min.
Steg kyllingebrysterne i lidt olie og krydr med salt og peber.
Steg herefter skinken til den er sprød.
Skær kylling og skinke i mundrette bidder.
Hak persillen og pres hvidløget. Bland persille, hvidløg og appelsinolie.
Vend det sammen med spelten.
Tilsæt salatblade, blommer i skiver, kylling, skinke og de lune rødbeder.
Server salaten lun eller kold sammen med groft brød.

3 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Kan godt lide din kommentar; "Christian syntes den smagte alt for sundt"... hahaha - hvor sjovt ;-) herlig kæreste du har...

Kirsten sagde ...

Undskyld - skulle staves med K - Kristian... ;-)

MissMuffin sagde ...

Kirsten, det ok:)
Det er hvertfald ikke sagt med særlig stor begejstring i stemmen og han tilføjede senere, at det var noget værre tøsemad:)