torsdag den 4. oktober 2012

Krydret Grøntsagssuppe


En dejligt krydret og mættende suppe fra "I Heart nem Vegetarisk".
Karrypastaen og kokosmælken giver den masser af smag og den varmer godt, helt uden at være stærk. Styrken på færdigkøbt karrypasta kan variere meget, så prøv dig lidt frem.
I opskriften står der, at der skal være mad til 2 personer, men selvom vi begge fik 2 portioner, så er der rester nok til en anden dag. Jeg måtte også tilsætte 1/2 l. grøntsagsboullion i stedet for 2 1/2 dl. for der var simpelthen ikke væske nok til alle grøntsagerne.
Jeg serverede nybagte naanbrød til. Nemt, godt og sundt:)

Krydret Grøntsagssuppe (2-4 pers.)
1 løg
4 kartofler
1/2 gul peberfrugt
4 tomater
100 g. hvikål
2 fed hvidløg
2-3 tsk. rød karrypasta
1 dåse kokosmælk 
ca. 1/2 l. grøntsagsboullion
olivenolie, salt, peber

Tilbehør:
Koriander
Godt brød- fx. naan.

Hak løget og pres hvidløg.
Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Hak tomaterne groft. Skær peberfrugten i tern. Skær hvikålet i tynde strimler.
Steg løg og hvidløg i lidt olivenolie til de er bløde og klare.
Tilsæt grøntsagerne, karrypasta og kokosmælk.
Hæld grøntsagsboullion ved indtil du har den ønskede mængde. 
Lad suppen småkoge ind til kartoflerne er møre- det tager ca. 20-25 min.
Smag suppen til med salt og peber.
Server straks med koriander på toppen og godt brød til.

6 kommentarer:

Unknown sagde ...

Mmm lækker, varm og fyldig suppe!
Er det den første ret du har lavet fra I heart vegetarisk?


MissMuffin sagde ...

Meget- og sån lige tilpas krydret.
Ja, det er det. Opskriften smagte godt som forventet, men det er en stor portion til 2 personer, hvertfald hvis man spiser brød til..

A + K = ♥ sagde ...

Uhm, hvor ser den god ud, har aldrig lavet suppe med kokosmælk før, men det må da lige prøves - det er jo lige årstiden, så det er jo bare med at komme igang (:

- Anne

MissMuffin sagde ...

Anne, i denne suppe passer kokosmælken hvertfald perfekt og giver en god smag sammen med karrypastaen, så det ikke bliver for kedeligt:)

Christina (Hyggekisten) sagde ...

Tak for en lækker opskrift. Jeg lavede suppen i går (med et par enkelte justeringer) og den blev bare rigtig god! Den er på top fem på min suppeliste :)

MissMuffin sagde ...

Christina, det lyder bare rigtig godt:) Jeg synes også at den var rigtigt god..