mandag den 14. maj 2012

Tomato Basil Rolls

Disse små madbrød bagte jeg, da vi spiste hos Line i torsdags.
De er ret så nemme at lave, men de blev ikke så pæne, for jeg havde en lille smule travlt:) Dej lavet med tørgær bliver altså også altid sån lidt anderledes... tørt... eller, jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal beskrive det, andet end det er anderledes at arbejde med. Resultatet fejler ingen ting, dejen opfører sig bare lidt anderledes.
Opskriften var med tørret basilikum, men jeg har 2 store planter i min vindueskarm, så jeg valgte at bruge den friske. Er du vild med basilikum kan brødene sagtens bære lidt mere.
Jeg har fundet opskriften hos Thyme.
Nu vidste jeg, at bollerne skulle bruges til en suppe med ost, så jeg undlod at pensle bollerne med æg og drysse med parmesan. Det ville nu ellers helt sikkert smage godt!

Tomato Basil Rolls (15-16 stk.)
2 spsk. tørgær
2½ dl. lunken vand
170 g. tomatpure
2 spsk. olivenolie
50 g. smeltet smør
1 håndfuld frisk basilikum, hakket
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
ca. 800 g. hvedemel

Rør tørgæren ud i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser, undtagen melet.
Tilsæt melet lidt af gangen og ælt dejen rigtig godt, gerne på maskine. Den skal være fast og elastisk.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. ½ time, til den er hævet til det dobbelte.
Kom dejen ud på et meldrysset bord og del den i 15-16 stykker.
Form dem til boller og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Lad dem hæve lunt og tildækket mens ovnen varmer op.
Bag dem i ca. 10 min. ved 210 grader.
Lad dem afkøle på en rist.

3 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Jeg synes, de ser ret kære ud :-)

MissMuffin sagde ...

De smagte hvertfald godt:)

Sanne sagde ...

Tørgær er bedst hvis du kommer det i melet og starter dejen omvendt... altså de tørre ingredienser i røreskålen og så hælde de våde ned i under omrøring... (selvfølgelig skal man holde lidt af melet tilbage som normalt)..

Rigtig fin blog, det er super hyggeligt at følge med herinde :)