lørdag den 26. november 2011

Adventskrans 2011:


 Imorgen er det jo 1. søndag i advent, og så adventsdekorationen skal jo være klar.
Derfor har jeg lavet min idag.
Sidste år lavede jeg også en dekoration med friske blomster, der faktisk holdt sig rigtig flot gennem hele december. I år har jeg også lavet en med friske blomster, men den er bare blevet med mere pynt.
Jeg er SÅ tilfreds med den og synes selv, at den er blevet rigtig flot.
Det er en dyr måde at lave adventsdekoration på- den her har nok kostet mig omkring 300 kr- men så har jeg også købt nogle virkeligt flotte og store roser og nogle lidt dyre lys. Til gengæld køber jeg så heller ikke blomster hele december, hvilket jeg jo plejer at gøre hver uge, så det kommer til at gå nogenlunde lige op.
Måske skal nellikerne udskiftes undervejs(måske med nogle i en anden farve:) ), men roserne tørrer bare ind og det ser også pænt ud.
Den holder godt, hvis man gider vande den- jeg brugte en tragt til at fylde vand i kransen med og en forstøver til at vande mosset med.

Hvis du kunne tænke dig at lave noget tilsvarende kommer der her en "opskrift"

Materialer:
Et stort, flot fad.
En oasiskrans med platicbund
4 lys på spyd
Rensdyrlav (det hvide mos)
Et bdt. buskbom
10 store, hvide roser
10 limegrønne nelliker
6-8 små grene med lærkekogler
ståltråd og en saks.

Start med at gennemfugte oasiskransen; fyld håndvasken med vand og kom oasiskransen heri. Lad den suge al den vand den kan,
Sæt den herefter på et fad
Placer lysene på kransen og sørg for at de står godt fast.
Stik nogle små grene buskbom ind lang kanten af kransen- både udvendigt og invendigt- brug ca. halvdelen af buskbommen. Det skal bare sættes lidt tilfældigt.
Beklæd hele oasiskransen med mos ved at hæfte det fast med ståltråd. Klip små stykker ståltråd af og fold dem som en bue, som du så hæfter mosset fast med. Sørg for at bruge rigeligt mos, især langs den nederste kant, for når det tørrer ud "krymper" det.
Klip roserne skråt, så der er ca. 2 cm. stilk. Placer 2 roser ved hvert lys. Klip også nellikerne så der er 2 cm. skrå stilk tilbage. Placer dem mellem roserne.
Placer de resterende 2 roser og 6 nelliker som du nu synes imelem hvert lys- der må godt sidde nogen på indersiden af kransen.
Stik buskbom ned mellem blomsterne og langs kanten som du nu synes.
Til sidst placerer du de små grene med lærkekogler i kransen.

14 kommentarer:

Christina sagde ...

Super flot.

MissMuffin sagde ...

Tak Christina:)

Dorte sagde ...

Hold da helt op - det ligner jo sådan en man ser i boligbladene .... du godt nok mega kreativ;) Flot flot!

Piskeriset sagde ...

Hold op hvor er den flot! *piiiiift*

Jeg ledte efter småting i dag i Føtex, men fandt ikke det, jeg skulle bruge, så nu ved jeg faktisk ikke helt, hvad jeg gør med juledekorationen. I første omgang er det ikke det store problem, da vi alligevel ikke er hjemme i morgen, men.... :-)

MissMuffin sagde ...

Dorte, den er også lavet med inspiration fra diverse magasiner og julebøger- for jeg har ikke fantasi til at finde på sån noget selv:)Synes også, at den er blevet flot og meget stor:)

Tak Piskeris:)
Det hører sig jo til med en dekoration, men en dag eller 2's forsinkelse sker der nok ikke noget ved- det er jo først på onsdag der er 1. december:)

Home by Bianca sagde ...

Hvor er den bare rigtig flot!
Glædelig første søndag i advent imorgen! :D

Dorthe sagde ...

Hvor er den flot det har du gjort godt.

MissMuffin sagde ...

Bianca, tak- og iligemåde:)
Skal heldigvis fejre den sammen med nogle dejlige damer:)

Tak Dorthe:)

Agnethe - about a girl sagde ...

Hvor er den dog flot!!! Det er jo helt vildt altså :) Det har du godt nok talent for det der blomsterdekoration :) Så har du noget smukt at se på hele december igennem og så er pengene lige pludselig rigtig godt givet ud :)

MissMuffin sagde ...

Agnethe, mange tak!
Sån har jeg det også og så køber jeg heller ikke en anden buket hver uge ligesom jeg ellers plejer, for den her pynter så rigeligt i vores lille lejlighed...

Mademoiselle Black sagde ...

Smukt!

MissMuffin sagde ...

Tak:)

KageKonen sagde ...

WHAUUUU!!!! Kan man bestille en hos dig til næste år ;)

Marianne
(www.kagekonenskager.blogspot.com)

MissMuffin sagde ...

Haha, det kan man nok- men den er altså nem nok at lave selv:) Det sværeste er faktisk at finde sån en oasisring, men dem har Kvickly heldigvis:)