mandag den 21. november 2011

MissMuffins Pizzasnegle

Det eneste jeg fik taget mig sammen til igår var at ordne vasketøjet og så bage nogle pizzasnegle til madpakkerne.
Jeg brugte samme dej, som til Grove Pølsehorn og det fungerede rigtig fint. Var man nu super overskuds-agtig, så kunne man lave dobbelt portion og så lave både pølsehorn og pizzasnegle, så der var til fryseren.

Man kan jo komme alverdens fyld i, men de her blev med tomatsauce, peperoni, ost og oregano. I madpakkerne får vi så masser af gnavegrønt med; gulerødder, peberfrugt, tomater og agurk.
Billederne blev ikke så gode, så det er jeg lidt træt af. Det er ikke nemt at ta ordenlige billeder længere:(

MissMuffins Pizzasnegle
 (14-15 stk.)
25 g. smør
5 dl. mælk
50 g. gær
3 tsk. sukker
2 tsk. salt
200 g. grahamsspeltmel
400-500 g. hvedemel

Fyld:
1½ dl. tomatsauce
½ pk. peperoni i skiver

ca. 150 g. revet ost
½ tsk. oregano

Smelt smørret og lun mælken heri. Når væsken er lillefingervarm hældes den i en skål.

Smuldr gæren heri og rør det godt sammen.
Tilsæt salt, sukker og grahamsspeltmel og rør godt.
Rør hvedemelet i lidt af gangen og ælt til, at dejen er eleastisk og stadig en lille smule klistret.
Lad den hæve lunt og tildækket i ca. 1 time.
Rul dejen ud til en aflang firkant. Smør den med tomatsauce- helt ud til kanterne! Fordel peperoni og revet ost over og drys med oregano.
Rul nu retangelen sammen til en aflang pølse, så stramt som muligt. Med en skarp kniv skærer du ca. 2 cm. tykke skiver af pølsen, så du får 14-16 snegle.
Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad efterhæve lunt og tildækket i ca. 30 min.

Bages ca. 15 min. ved 200 grader
Lad dem afkøle helt. Kan opbevares i køleskabet 2-3 dage eller fryses.

Ingen kommentarer: