Lige for tiden er jeg ret vild med and! Det er så dumt, at vi kun spiser det her i november og december. Næste gang jeg falder over andebryster på tilbud må der hellere ryge nogle stykker i fryseren! Noget, som jeg også er ret vild med for tiden er salater med perlespelt eller andre kerner. Det er så nemt at gøre spændende og mætter rigtig godt- bonus er, at der altid er noget til madpakken også!
Denne salat er fra BoligLiv nr. 11/2010. Det eneste jeg vil ændre til næste gang er, at jeg kun vil bruge et æble, for jeg synes det var lidt for dominerende med 2.
Vi fik også noget frisk babyspinat dertil, for vi havde noget der skulle bruges.
Andebryst med perlespelt, svampe og æbler (2-3 pers.)
2 andebryster
1 dl. hønseboullion
salt, peber, olivenolie
1-2 æbler
250 g. svampe
1 rødløg
2 spsk. smør
3 spsk. balsamicoeddike
2 spsk. brun farin
Tilbehør:
Kogt perlespelt
Lidt babyspinat
Varm ovnen op til 180 grader.
Rids skindet på andebrysterne og krydr med salt og peber.
Brun dem på begge sider i lidt olivenolie. Læg dem i et lille ildfast fad og hæld boullionen ved.
Steg dem i ovnen i 15-20 min.
Halver æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tynde både.
Rens svampene og skær dem i skiver.
Pil løget og skær det i tynde skiver.
Varm halvdelen af smørret op på en pande og svits løgene heri. Når de er ved at være bløde tilsættes svampene. Lad dem stege med et minuts tid.
Tilsæt balsamico og lad det fordampe. Vend brun farin. Når det er smeltet tages svampe-blandingen af panden og holdes varm.
Varm resten af smørret op på en pande og steg æblerne heri, til de er møre, men ikke alt for bløde.
Vend æblerne samen med svampeblandingen.
Server andebrysterne og svampeblandingen sammen med den kogte perlespelt og lidt babyspinat.
4 kommentarer:
Mmmm!! Hvor ser det bare lækkert ud :-)
Sofie, det var også virkeligt dejlig aftensmad:)
Det ser helt vildt godt ud! Altid dejligt med ny inspiration - jeg er nemlig også helt pjattet med and :)
Marie, det smager altså også rigtigt dejligt! Andebrysterne blev helt perfekte på den her måde de steges på, så det vil jeg altid gøre fremover:)
Send en kommentar