Sider

torsdag den 3. november 2011

MissMuffins Bananmuffins


 De her bananmuffins har jeg vidst blogget om før, men de kan godt tåle at blive vist frem igen, for det er klart en af mine ynglings-opskrifter. Det er en opskrift jeg har med hjemmefra, så det er lidt af en klassiker.
De kan både bages som muffins og som en bananbrød i en brødform.
Jeg bagte dem som mini-muffins, så der er en lille sød mundfuld til madpakkerne. De kan nemlig sagtens fryses, så der er til nogle gange:)
Har man lyst smager hakkede nødder eller mørk chokolade også super godt deri, men det bryder Kristian sig ikke så meget om.

MissMuffins Bananmuffins
170 g. sukker
3 æg
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
120 g. mel
100 g. smeltet smør
1-1½ meget moden banan

Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og cremet.
Bland mel og bagepulver og pisk det i dejen skiftevis med smørret.
Mos bananen godt med en gaffel og rør den i dejen- dejen er ret tynd.
Fordel dejen i de valgte forme og bag dem ved 180 grader.
Mini-muffins: 7 min (ca. 30-35 stk.)
Alm. muffins: 15-17 min (ca. 12-15 stk.)
Brødform: ca. 45 min. (1 stk.)
Lad dem afkøle helt på en bagerist.

En lille portion af dejen blev bagt som et lille bananbrød i en form fra Søstrene Grene. Det fik Bitten som en lille værtindegave:)

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Hej bliver lige nød til at, høre hvor du har købt din bagerist henne. jeg kan simpelthen ikk opdrive den ;O) tak for lækre opskrifter ogen god blog :O)

Mvh Lotte

MissMuffin sagde ...

Lotte, det var også en KAMP for mig at finde en, hvertfald til rimelige penge. Den er købt i Kop&Kande i Slotsgade i Aalborg til omkring 80 kr. De har et ret lækkert sortiment af kagegrej, så der faldt jeg tilfældigvis over den..

Anonym sagde ...

Super det vil jeg prøve så, for Bahne, Inspiration vidste ikk hvad jeg snakkede om ;O)

Men igen tak :O)

MissMuffin sagde ...

Haha, det gjorde de heller ikke da jeg spurgte:) Specialkøbmanden har også sån nogle riste på deres shop, men de er ret dyre..

CakeCrazy sagde ...

Hvor er det bare en supersød værtindegave! Hvor har du det lille kort fra?

MissMuffin sagde ...

CakeCrazy, jeg tror også den vakte lykke:) Kortet er et manillamærke fra Søstrene Grene. For noget tid siden havde de også sån nogle små stempler med farve, så teksten har jeg selv stemplet derpå..