torsdag den 29. december 2011

Moleskine

Jeg fik min Moleskine Kalender i dag som planlagt:) Den forhandles nemlig ikke i Aalborg, så den skulle jeg ha idag!
Jeg har faktisk en Moleskine Kalender, men jeg har måtte indse, at jeg er for travl en dame til, at en uge pr. side er nok. Den nye er med 1 side pr. dag, så det burde gøre det, når der skal holdes styr på Uni, arbejde, fødselsdage og alle de andre aftaler, der skal huskes.
Andet købte jeg faktisk ikke!
Jo, lækkerier fra Emmery's, men det tæller vel næppe som udsalgskup- det kan det hvertfald ikke være til de priser, haha.

Jeg havde gjort mig nogle tanker om, hvad jeg ledte efter på udsalget, men desværre var ingen af de ting sat ned. Det er blevet en god vane, for så køber jeg kun de ting, som jeg virkeligt mangler/ønsker mig og som passer med noget af det, som jeg har i forvejen. Jeg ledte efter tørklæder fra Stylesnob, en bestemt slags cashmere trøjer, en hvid tunika eller en sort hverdagskjole. Det fandt jeg ikke.
Havde jeg ledt efter store striktrøjer med uld, smukke festkjoler eller vinterfrakker, så havde jeg sikkert fundet noget godt, for det var der masser af med fine rabatter.
I stedet fik Kristian et par lækre stykker tøj til fornuftige penge.

På vej hjem kørte vi så i Elgiganten. Der købte jeg en printer. Nok de mest kedelige penge, som jeg længe har brugt! Desværre skal man selv medbringe printer til eksamen i næste uge og når jeg nu ikke havde en, så var der ikke andet at gøre end at sige pænt farvel til de 500 kr!
Når januar så også byder på tandlægebesøg og nye studie-bøger, så bliver det vidst verdens kedeligste måned, for så er der ikke mere SU at rutte med.
Nu kan jeg så trøstespise ostemadder, kokosmakroner, danskvand med tranebær og læse dameblade hele aftenen. Skøønt...

8 kommentarer:

Gitte (kagemagi) sagde ...

Jeg tror man kan få de der moleskine kalendre i Arnold busck i Friis, men ved ikke om de har alle modeller og størrelser ;)

MissMuffin sagde ...

Gitte, det kan man desværre ikke- så skal det da være noget helt nyt:) Jeg spurgte nemlig derinde for noget tid siden og der fik jeg afvide, at det desværre ikke lige var til at blive forhandler og de derfor ikke førte dem. Det ville dog være skønt, selvom jeg ikke skal have en ny før om et år:)

Lea sagde ...

Uhh hvor er den fin!! Jeg har et nært forhold til min Becksöndergaard-kalender, men det er svært at holde sig til én uge, pr to sider.. Men jeg kan ikke skille mig af med den :-D
Kærligst Lea

MissMuffin sagde ...

Lea, jeg kan så godt li Moleskine fordi de minder om en gammeldags notesbog:)
Det er simpelthen nødvendigt med en kalender, for jeg kan ikke længere holde styr på alting. Før brugte jeg bare kalenderen på min Iphone, men efter jeg er begyndt på studie er det ikke nok..

Kirsten sagde ...

Jeg har ledt efter moleskin kalender i Århus, hvor køber du den?

MissMuffin sagde ...

Kirsten, det gør jeg nede i boghandleren på.. Store Torv?! Der ligger sån en special-boghandel nede ved torvet ved den store kirke.. Tror den hedder Kristian F. Møller eller noget i den stil..

ida sagde ...

Arnold busck på gågaden har dem, jeg købte i hverfald en derinde i oktober måned:)

MissMuffin sagde ...

Ida, er det rigtigt!!!! Sådan noget..... tis! Det skal jeg da li ha undersøgt. Tror også det var tilbage i august jeg snakkede med dem, så måske de er blevet forhandlere siden hen. Det var dejligt:)