Tror de fleste amerikanske husmødre har deres egen version af chicken pot pie og nu har jeg også lavet en efter hvad køleskabet rummede:) Det er rigtig varmende og nærende mad, der fylder godt i maven.
Jeg serverede en sprød salat til, så der var lidt til at opveje alle de gode sager i tærterne.
De blev lavet i mine små tærteforme fra Ikea, men se venligst bort fra det noget vanskabte "snefnug", der pryder toppen:)
Chicken Pot Pie (2-3 pers.)
1 pakke kyllingeinderfilet(ca. 200 g.)
1 løg
2 gulerødder
6 store champignon
2 stilke timian
ca. 1/4 dl. fløde
2 spsk. mel
1 pk. fersk butterdej
salt, peber, olivenolie
Hak løget fint og skær gulerødder og champignon i skiver.
Steg løgene i lidt olivenolie til de er bløde og klare. Tilsæt kyllingen og svits det et par minutter.
Kom herefter gulerødder og champignon ved og steg yderligere et par minutter.
Tilsæt timian og det meste af fløden. Pisk mel sammen med en smule fløde og rør det i.
Lad det koge sammen til det er cremet. Smag til med salt og peber.
Fold butterdejen ud og udstik 3 cirkler, der er lidt større end de valgte forme. Smør herefter formene godt.
Fordel fyldet i tærteformene og fold butterdejen over hver form.
Bag dem ca. 15 min. ved 200 grader.
7 kommentarer:
Den ser supercute ud :-)
Den smagte oss supercute:)
Inden jeg læste dit indlæg, tænkte jeg: "Hvad i alverden er den klat, der ligger ovenpå? Nå, jeg må hellere lade være at spørge". Så tak for selv at tage emnet op ;)
Tærten lyder indbydende, og jeg kan lide idéen om, at man får en hel tærte selv.
Jeg synes også rigtig godt om at man får en hel tærte for sig selv:-) Selv med den vanskabte snefnug synes jeg den ser rigtig vinterhyggelig ud:-)
bitten altså, brug fantasien, så kan man da godt se at det er et snefnug- eller noget:)
Jeg elsker også små portionsanretninger, det er meget hygligere:)
Lene, det er også rigtig vintermad, for det varmer og mætter helt vildt:)
Uh, hvor ser de lækre ud! Jeg tror altså snart jeg skal prøve at lave noget lignende, det har jeg ikke prøvet selv, men har til gengæld spist ca. 1 million af den type pies da jeg boede i London :o)
Camilla, det er både super nemt og super lækkert, så det synes jeg at du skal gøre- det mætter bare rigtig godt:)
Håber det går godt med bettemanden:)
Send en kommentar