fredag den 20. januar 2012

Nordiske Pitabrød

Jeg leder efter en god opskrift på pitabrød. Sån at de bliver flade, tynde og luftige.
De her er ikke perfekte, men de smager stadig rigtig godt og kan fint bruges som pitabrød. Kristian har haft dem med på madpakken og var hvertfald ganske tilfreds.
Fyldet var babyleaves, spinat, tun og majs rørt med lidt græsk yoghurt og så agurk- helt efter Kristians eget ønske (ok, spinaten havde han ikke bedt om:) )
Opskriften er fra "Byens Bedste Brød" af Rikke Gryberg, men jeg udskiftede grahamsmelet med durrummel og ølandshvede. Grahamsmel får jeg hurtigt nok af:)

Nordiske Pitabrød (12 stk.)
50 g. gær
6 dl. vand
1 tsk. salt
150 g. ølandshvede
150 g. durrummel
ca. 350 g. hvedemel

Opløs gæren i vandet og tilsæt salt.
Rør herefter ølandshvede og durrummel i.
Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og ælt til dejen ikke længere er klistret.
Lad den hæve lunt og tildækket 1 times tid.
Del herefter dejen i 12 stykker, som formes til runde boller. Rul herefter hver bolle ud til den er ½ cm. tyk.
Læg dem på bageplader med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket 1 times tid.
Bag pitabrødene ved 250 grader i 8-10 min.
Lad dem afkøle helt på en rist.

6 kommentarer:

Andrea22 sagde ...

Plejer at benytte denne opskrift når vi skal have pitabrød. Der er dog en lang hævetid, men synes de bliver ret gode så det er hævetiden værd. De kiksede for mig første gang og blev til, ja, fladbrød/knækbrød hehe, men de sidste 2 gange er de blevet perfekte og luftige:P Og så er det med rug og derfor også lidt sundere..

http://lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post544

Knus Andrea:)

MissMuffin sagde ...

Andrea, dem prøver jeg da lige næste gang, for de må meget gerne være lidt grove:)

Anonym sagde ...

Jeg kender en "ekspert" i pitabagning. Hun er fra nordafrika: Ovnen med risten i er tændt på grillen, brødene bliver bagt ét ad gangen, mens hun sidder på køkkengulvet og holder øje og styrer bagningen - de hæver som bare pokker og bliver straks puttet ned i et dynebetræk til de andre. Se, det er pitabrød!

Hilsen fra den blå KitchenAid

MissMuffin sagde ...

Else, måske det er noget med varmen.. Jeg må prøve igen:)

Anonym sagde ...

hej! :) Er du klar over at ovnen skal stå på det varmest den overhovedet kan trække? På den måde blir' brødet "chokket" og hæver dermed helt vildt! Det fungerer stort set godt ved næsten alle slags hjemmelavede pitabrød.

MissMuffin sagde ...

Anonym, jeg har fuldt opskrifterne og der har der ikke været fuld knald på varmen, men det skal da prøves:)