mandag den 15. april 2013

Loppetur

 Den 2. søndag i hver måned hele sommeren igennem er der bagagerumsmarked på Dyrskuepladsen i Aalborg og det er et temmeligt stort og velbesøgt loppemarked.
Igår var Kristine og mig også at finde derude, for vi trængte til lidt hygge :) Først spiste vi en lækker omgang morgenmad hos Kristine, hvor der blev disket op med lækre boller, ost, choko-pandekager og frugt- ja, og Chillums selskab. Savner at have en hund!

 Jeg fik handlet et par ting på markedet, hvor Kristine var mere behersket.
De her 2 billeder kunne jeg slet ikke stå for, for jeg har længe savlet over de her gamle plancher, men jeg synes, at de er for dyre! De her er et fint alternativ til 40 kr. pr. billede. Sån en planche ville bare være så flot over sofaen!
Rammerne er ikke så kønne, så vi smuttede i Ikea efter et par nye, hvide rammer. Da jeg kom hjem vidste det sig selvfølgeligt, at de lige er lidt for korte og lidt for brede. Øv også! Men nu er rammerne skilt ad og så skal de have en omgang maling når jeg engang har tid. Så må de andre rammer vente på et passende billede.
Kristian var ikke vildt begejstret, men mon ikke det går hvis de bare skal hænge i Høkassen eller soveværelset:)

 Derudover købte jeg den lille sølvbakke, smørekniven. sukkerskålen og det fine glas for 35 kr. Nu må jeg lige se, om sukkerskålen kan bruges efter en rengøring og pudsning, ellers skal den bare bruges som pynt, for fin og sød er den. Glasset er allerede fyldt med fyrfadslys og sat i et af skabene i køkkenet.
Gamle dåser er noget jeg har svært ved at stå for, men jeg er ikke den eneste, så de er dyre! Nogle af tingene på bagagerumsmarkedet var også ret hedtige i prisen, men denne søde dåse kunne jeg ikke stå for med de skønne farver og masser af patina. Den slap jeg 30 kr. for og det var sådan okay.
Vi var jo i Ikea et smut, for vi var i nærheden og jeg ville gerne have nye rammer til de nyindkøbte billeder. Rammerne kom med hjem, men også lidt urtepotter, fyrfadslys, opvaskebørster, billige bademåtter og en stang til viskestykker. Ikke noget vildt eller noget spændende, men lige det vi manglede. Der var ellers masser af fine ting, som fristede:)

6 kommentarer:

Camilla sagde ...

Sikke nogle skønne ting du fandt dig :o) Jeg er også ret vild med den fine dåse, SÅ fin!

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

iiih altså - nu ærger jeg mig over, at jeg ikke nappede den anden dåse med hjem, for den er jo endnu smukkere nu, hvor du har taget fine billeder af den på dit pæne bord ;)

SUK! #determedatslåtil

MissMuffin sagde ...

Camilla, det var ikke helt dumt- jeg kunne også godt ha fundet et par ting mere, men nogle af priserne var lidt for heftige!
Ærgeligt at jeg ikke købte dem begge så:)

Kristine, den er rigtigt fin. Selvom den kun kan bruges som pynt eller til noget der kan tåle lidt rust, så synes jeg, at den er et godt køb. Den passer rigtig godt til bordet ja!

Annemette sagde ...

Sikke nogle kup du har gjort ;-) Jeg savner bagagerumsmarked, traels det lige rammer den söndag för vi kommer til det nordjyske pä sommerferie i är og söndagen efter vi er taget hjem igen :-(

Fototosse sagde ...

EJ, hvor er jeg misundelig på blomsterbillederne. SÅ flotte.

MissMuffin sagde ...

Annemette, jeg var også godt tilfreds:)
Det var da også uheldigt!Der var rigtig mange mennesker igår, så det er godt nok også populært!

Fototosse, TAK!
Må hellere vise din kommentar til min gruppe (og Kristian), der synes de er rædselsfulde, haha..