tirsdag den 3. april 2012

MissMuffins tomattærte med spinat

Igår havde jeg besøg af blogger-pigerne, så der skulle mad på bordet:) Jeg har egentligt påskeferie, så jeg havde planlagt den store mexi-inspireret menu, men da endte med at skulle på arbejde, så måtte det være noget, der var lidt nemmere. Tærte er nemt og godt:)
Da den lækre mixbakke med tomater stadig er at finde i Salling, så kunne det kun blive en tomattærte, for jeg elsker tomater!


MissMuffins tomattærte med spinat
1 rulle butterdej
750 g. tomatmix i forskellige farver
2 store håndfulde frisk spinat
3 æg
1½ dl. mælk
1 spsk. maizena
75 g. revet cheddar
salt, peber

Smør en tærteform rigtig godt og fordel butterdejen heri.
Skyl spinaten og damp den til det er faldet helt sammen. Pres den fri af væde og hak den fint.
Pisk mælken sammen med maizena. Pisk derefter mælk, æg og halvdelen af osten i.
Tilsæt den finthakkede spinat og krydder godt med salt og peber.
Hæld æggemassen over tærtebunden.
Skær tomaterne i halve og fordel dem rundt på tærten.
Drys med den resterende ost.
Bages ca. 25 min. ved 200 grader.

6 kommentarer:

Louise sagde ...

Mums det ser bare så lækkert ud, måske man skulle prøve det en dag. ha en dejlig påske.

Maria sagde ...

Det må prøves en dag - tak for opskriften! :)

MissMuffin sagde ...

Louise, det er super nemt at gå til og så smager tærte altid bare godt:)

Maria, det var så lidt:)

Anne sagde ...

Mmh det ser lækkert ud! :)
De tomater frister godt nok, især fordi jeg først er begyndt og kan li tomater for en 4 mdr siden.. Kunne nemt ske at jeg skulle ned og kigge efter dem :)

Trine sagde ...

Det ser virkelig godt ud. Jeg elsker madtærter i alle former og farver og glæder mig til at prøve denne!

MissMuffin sagde ...

Anne, de er vildt lækre og smager også af tomater, selvom sæsonen ikke er lige nu. Synes at de fleste tomater man køber nu her smager lidt triste..

Trine, det gør jeg også! Det er sundt, nemt og billigt og så smager det samtidig godt!