fredag den 20. april 2012

Grove boller med havre

Selvom disse boller blev ganske gode, så må jeg nok indse, at jeg er blevet alt for afhængig af det langtidshævede brød med surdej. Det er en helt andet smag og konsistens, som smager af brød bagt med kærlighed:)
Nogle gange er der bare ikke lige tid til at vente på sån en dej og så er det godt, at der også findes alternativer.
Denne opskrift er fra Amos "Den Store Bagebog 2", men lavet med hvad jeg nu lige havde på lager. I opskriften stod der, at portionen ville give 20 boller, så jeg valgte at lave halv portion. Det må ha været 10 meget små boller, for jeg fik altså kun 5 stk. ud af min portion!


Grove boller med havre (5 stk.)
25 g. gær
3 dl. lunken vand
1 dl. yoghurt naturel
1 spsk. olie
½ spsk. salt
2 tsk. sukker
150 g. havregryn
75 g. Vinjet fuldkornshvedemel
ca. 200 g. hvedemel
sesamfrø og rugflager til drys

Rør gæren ud i vandet og tilsæt olie, salt og sukker.
Rør havregryn og fuldkornshvedemel i.
Tilsæt melet lidt af gangen og ælt til en fast og elastisk dej.
Lad den hvile lunt og tildækket i 45 min.
Del dejen i 5 og tril til runde, flade boller.
Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve lunt og tildækket i 30 min.
Pensel dem med vand og drys med sesamfrø og rugflager.
Bag dem ved 200 grader i 12-15 min.
Lad dem køle helt af på en bagerist.

Ingen kommentarer: