Vi bliver aldrig fan af couscous herhjemme- det er simpelthen for tørt og kedeligt. Så hellere perlespelt eller bulgur. Hvad kan jeg bruge resten af pakken med couscous til, hvis jeg ikke gider det i salater?
Resten af denne salat fejler bestemt ikke noget, for den smager sprødt, friskt og af forår:) Til sommer vil den smage perfekt til grillede lækkerier, måske med ribs i stedet for granatæbler.
Opskriften er fra "Forårsfristelser" af Gitte Heidi Rasmussen og Inge Skovdal.
Jeg tilsatte spinat for lidt ekstra grønt og granatæbler fordi jeg havde lidt på lager. Til gengæld undlod jeg ingefær, for jeg H-A-D-E-R ingefær! Så er det sagt!
Dertil fik vi en lille svinemørbrad, svøbt i parmaskinke og stegt på panden. Svinemørbrad stegt på panden til den er en lille bitte smule lyserød inden i smager altså helt vildt godt og bliver ikke tørt, som det oftest sker for mig i ovnen. Uhm..
CousCous-salat med avocado, pistacie og ærter (2 pers.)
2 dl. couscous (eller perlespelt/bulgur)
2 dl. grøntsagsboullion
1 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
1 lille fed hvidløg, presset
2 store håndfulde babyspinat
½ avocado, i tern
100 g. friskbælgede ærter
½ agurk uden kerner, i skiver
½ dl. granatæblekerner
2 spsk. grofthakkede pistacienødder
1 bdt. brøndkarse
salt, peber
Tilbered couscousen i grøntsagsboullionen efter anvisningen på pakken.
Bland olivenolie, citronsaft og olivenolie. Bland det i couscous'en når det er færdigt med at trække.
Fordel spinatbladene på et fad. Kom couscous'en over.
Fordel så avocado, agurk, ærter, granatæble og pistacienødder over.
Krydder med salt og peber og drys med brøndkarse.
7 kommentarer:
du kan bruge couscous i dit brød
Jeg har også overvejet det, men er lidt i tvil om det skal koges først- jeg gider hvertfald ikke spise det i salat længere!
Hvor ser det lækkert ud ;)
Trøfler og hæklerier, det var det virkeligt også. Jeg er vild med salater med korn i:)
mig igen, jo jeg tror du skal koge det først, og måske lade det trække med rigelig væde. Det skal nok blive godt.Vi vil jo helst ikke lade noget gå til spilde, vel
jeg kunne heller ikke ret godt lide couscous varm eller første gang jeg fik det, men så fik jeg Taboulleh- som du bl.a. kan finde opskrift på http://www.maduniverset.dk/opskrift.php/6348/Salat-opskrifter/Tabbouleh-(Persillesalat) Det er en libanesisk persillesalat med kæmpe mængder bredbladet persille med småbitte tern af kødet fra tomater hvidløg og couscous og masser af citronsaft. Det smager helt fantastisk og det er absolut ikke tørt.
Anonym, det tænker jeg også. Nu må jeg lige prøve engang ved lejlighed... Jeg har stadig det meste af en stor pakke til at stå, så den skal bruges..
Karin Grøn, jeg kender godt Taboulleh og synes det smager ganske fint, men Kristian vil ikke spise det pga. persillen. Jeg har fået det lavet på bulgur og det vil jeg stadig foretrække, for couscous er bare ikke li mig..
Send en kommentar