torsdag den 5. april 2012

Morgentur





Efter nogle gode og travle dage trængte jeg virkeligt til at få sovet ud, men mit indre ur klarede den kun til omkring kl. 7. Det må betyde middagslur senere:)
Jeg hoppede bare i noget tøj, proppede Emma i bilen og snuppede kameraet, så vi kunne få en morgentur i skoven. Uh, hvor var der koldt og frossent, men sån en tur er virkeligt skøn, for vi havde næsten skoven for os selv.
Lundby Krat er noget af det smukkeste her om foråret, for hele skovbunden er dækket af velduftende anemoner. Nu var de lidt sølle her til morgen pga. frosten, men ellers plejer der at komme en ordenlig buket med hjem.
Efter en dejlig, lang tur kørte vi hjem og lavede pandekager til morgenmad.
Resten af dagen skal bruges i samme stil; blødt tøj, dyner, hygge, lækkerier, film, blog og magasiner. Ah, jeg elsker ekstra fridage:)

2 kommentarer:

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

HVor lyder det bare smo en dejlig start søde :) Der gad man godt lige være en flue på væggen, eller bedre endnu, være med i stuen ;)

En dag med blødt tøj og dyner lyder lækkert. Bimsen og jeg vil gøre jer kunsten efter senere, for når Peter er kørt afsted om kort tid, så skal der lige nusses lidt i køkkenet :)

MissMuffin sagde ...

Det var det bestemt også, for selvom det var mega koldt, så var vejret skønt.. Og pandekager til morgenmad, det er noget ved:)
Jeres dag lyder heller ikke værst- selvom du ikke skal på Båden i aften..