søndag den 21. juni 2009

Det går derud af..

En masse er nået denne formiddag..
Vasketøjet kører på sidste maskine, kartoffelsalaten er lavet, frikadellerne steger lystigt i ovnen, der er støvsuget og et langt bad er der også klemt ind.
Emma hader støvsugeren og jeg kunne lige pludseligt ikke finde hende. Så lå hun derinde i hjørnet, oven på bjerget af dyner og tæpper der skal fragtes i kolonihaven, lidt gemt bag et gardin. Så kan støvsugeren hvertfald ikke finde hende:)

Jeg har kigget lidt rundt på nettet for at finde lidt inspiration til noget godt ferielæsning, men jeg synes ikke rigtig jeg finder noget. Sidste jeg havde gang i bøgerne var det Camilla Läckbergs bøger, som jeg synes er ret gode..
Hvad kan i anbefale?

5 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Hun er ret klog - sådan en støvsuger er da heller ikke sjov at være i nærheden af! Gemalen har lige fået mig til at flygte ud af køkkenet ved at støvsuge - han ved, jeg hader at være i nærheden, når han går i gang med det ;-)

Hav en god søndag!

Linda sagde ...

Gid det var her hos mig der var frikadeller og kartoffelsalat!!
Mums :)
Jeg læser selv Charlie Hotel Oscar Kilo lige nu, den nye bog af Camilla Stockmann og Maise Njor. Den er anbefalelsesværdig ;)

MissMuffin sagde ...

Piskeriset: Jeg troede kun det var hunde der var bange for støvsugeren:)
God søndag til dig:)

Linda: Den lyder sjov.. Er det de samme som skrev "Michael Laudrups tænder"? Den er super god, den må jeg hellere få læst igen, der havde jeg det temmeligt sjovt hvertfald:)
Frikadeller og kartoffelsalat er også bar guf!

Hanne K's verden sagde ...

Hej
Hvor bliver det skønt i jeres kolonihave - sådan nogle tæpper hører bare sådan hjemme dér.

Ferielæsning er fantastisk.
Hvis du er til krimier - så er der to forfattere, som jeg synes er de bedste. Selvfølgelig Stig Larsson, men dem har du måske læst.
Men mindst lige så godt - hvis ikke bedre, efter min mening, er Arne Dahls serie om A-holdet. Super, super ferielæsning. Jeg tyggede flere af dem sidste år ved siden af poolen i Grækenland.
God fornøjelse med læsningen :o)

MissMuffin sagde ...

Hej Hanne..
Det gør de nemlig- og derude er der ingen farlig støvsuger til at jagte Emma:)

Stig Larssons bøger har jeg læst. Jeg synes de er gode, men nu ikke så fantastiske som alle andre har udråbt dem til.
Jeg vil prøve at kigge efter Arne Dahls bøger når jeg kommer på biblioteket, for jeg kan godt li krimier:)