onsdag den 19. august 2009

Double Chocolate Squashkage..

Idag er jeg virkeligt gået i amok herhjemme, for der er bagt kage, et brød står i ovnen og en hel kylling er kogt, så der er til lidt hønsesalat imorgen.
Desværre var jeg vidst li hurtigt nok da jeg snuppede kyllingen på vej hjem fra job, for uden at opdage det havde jeg fået en sprængt kylling med hjem. Det opdagede jeg først da kyllingen var kogt og jeg li smagte, for den er noget salt. Jeg må se om det kan reddes!

Squashkagen er fundet hos NBH og er virkeligt lækker!
Den minder om en meget saftig brownie med de hakkede valnødder og chokoladen. UHM!
Christina, min veninde og dygtige frisør, havde smækket sig ude og har lige hentet sin ekstra-nøgle hos mig, så hende og veninden fik et ordenligt stykke med hjem.
Resten skal vidst med i kolonihaven imorgen:)

Double chocolate squashkage:
2 dl rørsukker
225 g blødt smør
2 æg
2 tsk vaniljesukker
6 1/4 dl mel
1 tsk natron
3/4 dl cacao
1 1/4 dl creme fraiche
5 dl fintrevet squash
100 g mørk chokolade
2½ dl valnødder
½ tsk salt

Pisk smørret med rørsukker. Der skal piskes længe, så sukkeret er godt opløst.
Pisk æg og vaniljesukkeret i og pisk også godt her.
Bland mel, natron, salt og cacao og kom det i sammen med creme fraichen.
Pisk ved laveste hastighed til dejen er godt blandet. Dejen er meget tyk og det er også meningen!
Hak chokolade og valnødder.
Vend squash, valnødder og chokolade i dejen med en ske.
Kom dejen ud i en lille bradepande beklædt med bagepair.
Kagen bages 40-45 min ved 160 gr. varmluft.
Nå, nu skal jeg vidst lige have støvsuget og vasket gulv inden at jeg kigger ind til jer andre i blogland:)

4 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Mmmm... chokoladekage... det er alt for længe siden, jeg har fået et godt solidt stykke chokoladekage. Den ser lækker ud!

MissMuffin sagde ...

Den her er rigtig god:)
Jeg elsker chokolade og nødder, så den er lige noget for mig:)

Pernille på 1. sagde ...

Du får da rigtig noget ud af de Sguash, den ser lækker ud din chokoladekage :)

Knus

MissMuffin sagde ...

Ja, der er latså også mange Pernille:)
Kagen er så lækker, især efter den har sat sig. UHM!