søndag den 8. marts 2009

Braiseret kalvesteg med hvidvin, champignon og druer..

Aftensmaden var idag en lækker kalvesteg med kartoffelmos og lækkersauce. Inspirationen er hentet hos NBH, men med et par ændringer.
Det smagte super lækkert, og bar ikke særligt besværligt at lave, det tager bare lidt tid..

Braiseret kalvesteg med hvidvin, champignon og druer(2 pers)

½ kg kalvesteg
250 g champignon
125 g røde druer, uden kerner og i halve
2 fed hvidløg, presset
Oliveolie, lidt smør
½ flaske hvidvin
Salt, peber, urtesalt og timian
½-1 dl creme fraiche
lidt maizena, kulør

Brun kalvestegen i lidt smør og olivenolie. Krydr med salt, peber og lidt urtesalt.
Tag stegen op, og brun chamoignonerne og hvidløg sammen med lidt timian.
Hæld hvidvinen ved, skru ned for varmen og lad simre en god times tid.
Når stegen er mør tages den op og holdes varmen.
Stegevæden sies, og champignonerne gemmes.
Jævn stegeskyen med lidt maizena rørt op i koldt vand. Kom creme fraichen ved, og varm op. Smag til med salt og peber, og tilsæt evt lidt kulør.
Kom de halverede druer og chamoignonerne ved, og varm dem igennem.
Skær kødet i skiver og server med saucen og kartoffelmos.

Jeg synes ikke der blev så meget stegevæde tilbage eller at den smagte af så meget, det hjalp dog lidt på smagen da champignonerne kom med i saucen.
Næste gang vi skal have det tror jeg vi skal have dessert til, det sån noget rigtig hygge-mad der næsten ber om dessert. Fx citronfromage med iskoldt flødeskum...

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jaaaa det lyder godt med citronfromage :-)) det skal bare være hjemmelavet... og vi vil gerne være forsøgs kaniner :-))

MissMuffin sagde ...

Haha, det er jeg ikke i tvivl om at i gerne vil være:)

Unknown sagde ...

Prøv at riste champignonerne + hvidløg i en blanding af spidskommen, koriander (bare pulver) - og karry. Det giver retten "et spark"