tirsdag den 24. marts 2009

Citronmos, steak og bagt tomatsalat..

Uhm, denne her kartoffelmos må i prøve, den er super lækker!
Vi fik den sammen med en steak med hvidløgssmør og en bagt salat af tomat, løg, feta og rød balsamicocreme.

Citron-basilikummos:

Ca 800 g melede kartofler
½ potte basilikum
2½ dl fløde
2 spsk smør
revet skal af ½ citron
salt, peber

Skræl kartoflerne og kog dem møre.
Varm smør og fløde op, og kom basilikummen i. Pisk med en stavblender til basilikummen er finthakket.
Hæld blandingen over kartoflerne, og pisk til en luftig mos.
Smag til med citronskal, salt og peber.

Opskriften er fra SpisBedre, men jeg har reduceret mængden af basilikum til kun ½ potte, da 1 hel ville være lige i overkanten ifølge vores smagsløg.
Nu er vi godt mætte og vil på en aftentur med hundene, der er vildt koldt ude, men klart og stadig lidt lyst..

Ingen kommentarer: