Vi så "Benjamin Button" igår aftes og det er da bar en sød film..
Jeg tudede nærmest fra start til slut, den var så sørgelig og romantisk at det var helt umuligt ikke at blive rørt.
Kristian synes vidst jeg var ganske håbløs da jeg sad over i et hjørne at sofaen og snøftede, men jeg kan altså ikke gøre for det.
Da jeg var yngre kunne jeg sagtens holde masken, men jo ældre jeg bliver, jo mere tudefjæs bliver jeg også. Troede det skulle gå den anden vej?!
Om 10 år vil jeg hverken kunne se en lambireklame elller åbne UdeogHjemme uden at bryde sammen, hvis det her fortsætter!
Derfor ser jeg kun actionfilm og gysere!
Nå, men filmen handler altså om Benjamin Button (Brad Pitt, ja tak), der bliver født som gammel.
Hans mor dør i barselssengen og hans far tror derfor han er et lille uhyre, da han jo ikke ligner en almindelig baby. Derfor efterlader han ham på trappen ved et plejehjem, hvor den storte hjælper Quienie tager sig af ham.
Trods hans makabre udseende og skavanker som en 80-årig ser man Benjamin vokse sig ældre og ældre, mens hans krop bliver yngre og yngre.
Efter mange års prøvelser lykkedes det ham til sidst at overbevise barndomsveninden om, at det skal være dem, og de får en lille pige sammen.
Benjamin efterlader dem kort efter datterens 1 års fødselsdag, da han efterhånden ikke er andet end en teenager og ønsker, at datteren får en rigtig far.
Kun en gang vender han tilbage for at se sin datter.
Da Benjamins hjerne begynder at blive gammel og dement, er hans krop en teenagers.
Han vender tilbage til plejehjemmet hvor han voksede op og hvor der stadig er personale der kender ham og hans sygdom.
Til sidst må de kontakte hans livs kærlighed og hun flytter ind hos Benjamin, hvor han til sidst dør, da hans krop nu er som en nyfødts.
Har du ikke set den vil jeg klart anbefale den, for den har gjort indtryk på mig hvertfald!
5 kommentarer:
Åh, det er en god film! Lidt underlig, men god :) Og ja, det er en rørende slutning.
Jeg synes den var rørende hele vejen igennem, haha:)
Den er da selvfølgeligt speciel, men synes bar den fortæller om rigtig mange sider af livet på en rigtig god måde..
Jeg er altså glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der bliver rørstrømsk med alderen! I går, da vi var til bryllup, måtte jeg sidde og nive mig selv i håndfladen for ikke at tude under gommens tale! :-D
Benjamin-filmen er rigtig god og tankevækkende - især den rørende slutning trækker tænder... øh tårer ud!
Hihihihi... hvor er jeg altså glad for jeg ikke er alene om at stor tude.... For det kan jeg simpelthen bare ikke lade være med.... Tror ikke jeg vil kunne holde ud at se den... Synes bare den lyder så tragisk...
Rigtig god søndag
Hyggehygge
Marianne
Piskeris, du kan sagtens skrive mig på listen!
Da vi var til Kristians venners bryllup blev der holdt så smukke taler og selvom jeg ikke kender brudeparret så godt, så havde jeg til sidst helt ondt i brystet af at holde tårene tilbage:)
Ja, men også starten hvor han er en lille fortvivlet dreng på et plejehjem, der var jeg også helt færdig..
Skal aldrig se den igen!
Marianne, jeg plejer ikke at være sån et tudefjæs, men i løbet af de sidste par år er jeg bar blevet så frygtelig!
Så hvis du ikke orker at græde til du helt opløst, så se den ikke:)
Send en kommentar