torsdag den 19. august 2010

Om mennesker, kemi og tålmodighed...

Til dagligt møder jeg mange mennesker med mange forskellige baggrunde, ressourcer og livssituationer...
Jeg kan sagtens tackle hvad mit arbejde byder mig af op-og nedture i form af vrede, ulykkelige, frustrede, taknemmelige, desperate, arrogante, fortvivlede og respektløse mennesker..
Jeg har sagtens kunne bære det oftest utaknemmelige arbejde i både Salling og i hjemmeplejen, hvor folk ikke engang orker at vise en smule respekt, når de står over for mig.
Fred være med det...
Min familie, i særdeleshed min far har sq også budt mig mangt og meget gennem mit liv, men også det kan jeg håndtere.
Selvfølgeligt bliver jeg vred, skuffet, pivfornærmet og frustreret somme tider, hvor behovet for at sige fra på den hårde måde udleves, men generelt synes jeg egentligt, at jeg er ret tålmodig, selvom nogle måske vil mene noget andet:)

Idag har jeg tilbragt ganske kort tid sammen med et menneske, hvis tilstedeværelse på en eller anden måde altid får mit pis i kog, selvom jeg mentalt har forberedt mig på at bære over...
Lige så meget god kemi, som man kan have med et andet menneske, lige så meget dårlig kemi kan man åbenbart have. Det er kun ganske få, der kan få mig så meget op i det røde felt..
Tror aldrig, at jeg har mødt et menneske, der irritere mig så meget, som denne person..
Om jeg forstår man kan være så selvtilfreds, respektløs og arrogant som denne person, det er mig ubegribeligt...
Sjældent at jeg sidder og forestiller mig kvæle en person, mens denne taler, for voldeligt anlagt er jeg nu ikke... Men her sker det... Oftest flere gange på det kvarter, som jeg engang imellem på tilbringe der.

Godt jeg med god samvittighed kan holde mig langt væk i et stykke tid, for jeg er ikke sikker på, at jeg kan blive ved med at bide alt det i mig, selvom min samvittighed og opdragelse byder mig det.
Og hensynet til et andet menneske jeg holder af, vægter også tungt, for ellers havde jeg nok eksploderet.
Kender i den følelse?!

10 kommentarer:

Lea sagde ...

Åhhr hvor jeg kender det.. Kemi er SÅ vigtigt!!
Jeg har det desværre sådan med min venindes kæreste.. Det er virkelig trist, men jeg kan slet ikke holde ham ud...
Men så længe hun er glad, er det det vigtigste.. :-)

Miv sagde ...

Jeg holder også af mange mennesker.. Og det ligger mig meget fjernt, at hidsse mig op over noget, eller blive SÅ irriteret... Men der er et par stykker der kan få mig i det farlige hjørne. Nogle endda uden at sige et ord! Bare tilstedeværelsen er NOK!
Så det kender jeg bestemt til! Puh, godt det er overstået for nu :)

Mig sagde ...

Lyder som om du har mødt min exmand !!!!

MissMuffin sagde ...

Lea, det er utroligt, at man kan løbe ind i mennesker, hvor kemien bar er så negativ lige fra start..
Allerede da jeg gav hånd på første møde kunne jeg mærke, at det aldrig ville blive godt...

MissMuffin sagde ...

Miv, nogle mennesker kan man jo sagtens synes er både irriterende og intetsigende, men utroligt at nogle mennesker bar lige udløser et eller andet hos os..

MissMuffin sagde ...

Fnis Marianne, det kunne det sikkert nok være, haha:)

Pernille på 1. sagde ...

Ak ja jeg tror at vi alle kender den følelse, jeg har det sådan at jeg gider ikke være sammen med mennesker som jeg ikke har kemi med, det kan jo desværre være nødvendigt, men så placere jeg mig meget langt fra dem for det er altså ikke altid at jeg kan styre mit temperament hvis folk de får mig op i det røde felt :)
Knus

MissMuffin sagde ...

Pernille, nogle gange bliver man ski bar nød til det for at bevare freden- selvom den også bliver meget skrøbelig af det!!

Piskeriset sagde ...

Hm... jeg kan ikke lige komme i tanker om nogen, der kan gøre mig så vred. Til gengæld hører jeg ind imellem om situationer, hvor jeg helt sikkert ville begynde at koge, hvis det var mig, der blev udsat for det.

Heldigvis er jeg rimelig god til at beherske mig - ellers ville der nok være nogle stykker, der fik lov til at opleve, hvad man kan bruge boksetræning til... ;-)

MissMuffin sagde ...

Det kan jeg desværre ikke altid prale af, for nogle mennesker antænder bar min irritation, især når jeg ikke kan finde en formildende omstændighed, der kan være skyld i deres opførsel...
Men hensynet til andre vejer højest, ellers ville jeg nok ha været eksploderet eller ladet alle mine små spydigheder sive ud en efter en...