mandag den 2. august 2010

Jordbærsmoothie med mandler og kokos

Lige siden i torsdags har jeg iikke rigtig kunne smage noget som helst, så maden har ikke været noget særligt i mange dage, men det er heldigvis ved at vende, så jeg fik lyst til en smoothie...
Jeg er stadig hjemme, for jeg er stadig forkølet, svimmel og har hovedpine, men håber på at det er ved at aftage, for jeg synes jeg har det noget bedre efter en god nats søvn...
Smoothien er lavet med friske jordbær, for de sidste friske bær skal bare nydes i store mængder inden sæsonen er slut og det er den nok lige om lidt. Øv...

Jordbærsmoothie med mandler og kokos (1 pers)
ca. 150 - 175 g rensede jordbær
5-8 mandler, der har lagt i blød natten over (uden den brune hinde)
½ avocado
1 spsk kokosflager
saften af en lille halv citron
1 tsk hørfrøolie
1 tsk vaniljepulver
1 spsk valleprotein

Det hele kommes i blenderglasset og vroom vroom, så er der dejlig smoothie.
Herhjemme spises den med hjemmelavet musli og friske jordbær på toppen.

6 kommentarer:

NamNam sagde ...

Åh! Jeg har selv lige ligget på langs i 4 dage, og er endelig blevet rask. Jeg tror det var en sommerforkølelse. Håber du snart er på benene. Den vitaminbombe du lige har fået kreeret dér, skal nok hjælpe dig på vej (om du så kan smage den eller ej) ;-)

MissMuffin sagde ...

Her er det også en sommerforkølelse/sommerinfluenza der har ramt- snot, ondt i halsen, ondt i hovedet, kvalme, ømme led og svimmelhed. Så kan man kun være ynkelig!
Jeg kunne heldigvis godt smage den sån nogenlunde idag, så det hjalp også lidt på det...

Annette sagde ...

Din stakkel, jeg har netop læst om alle dine trængsler igennem de sidste dage.
Jeg håber snart du er på højkant igen, i hvert fald tror jeg at den vitaminbombe du viser, gør dig rigtig godt.
God bedring.

MissMuffin sagde ...

Annette, bortset fra den sidste rest forkølelse og lidt hovedpine, så ser det ud til at det går den rigtige vej..
Jeg satser på at komme ud i verden igen imorgen:) Jeg får jo snart liggesår af alt det fjernsyns-kigning fra sofaen!

MetteSofie sagde ...

Mmm.. Hvor ser det lækkert ud! - Må helt sikkert prøves. Rigtig god bering herfra! Knus Mettesofie

MissMuffin sagde ...

Tak MetteSofie, jeg er vidst ved at være nogenlunde på toppen igen, jeg forsøger mig hvertfald med en dag på arbejde...