tirsdag den 31. august 2010

Grove gulerodsboller med masser af kerner..


Samme udgangspunkt som mine andre gulerodsbrud, bar i en mere grov og kernefyldt version.
Bollerne bliver grove, let sprøde og med en saftig krumme- men jeg synes nu, at de originale er de bedste:)
Denne portion er ret stor og jeg har fået 20 eller 22 store boller ud af portionen, så den lille møgunge skal nok få noget af tygge sig igennem.
Jeg er ret sikker på, at de sagtens kan fryses uden problemer.

Grove gulerodsboller med kerner (20-22 stk)
2 pk gær (100 g)
5 dl kærnemælk
2 æg
1 lille dl sukker
4 store håndfulde solsikkekerner
2 store håndfulde hørfrø
1 håndfuld sesam
1 lille håndfuld græskarkerner
6 store, revne gulerødder
200 g smeltet smør
500 g fuldkornshvedemel
600-700 g hvedemel

Rør gæret ud i kærnemælken.
Tilsæt kerner, æg, sukker og gulerødder.
Rør derefter fuldkornhvedemel i skiftevis med smørret.
Tilsæt herefter hvedemelet lidt af gangen, til du får en tung, elastisk og fugtig dej.
Ælt den godt igennem og lad den hæve lunt og tildækket i en time.
Hefter deles dejen i 20-22 stykker, som formes til flade boller, der sættes på en bageplade med bagepapir.
Lad efterhæve ca. 30 min.
Bages ved 200 grader i ca. 15 min.

4 kommentarer:

C.H.R.I.M.S. C.R.A.M.S. sagde ...

åh det lyder lækkert! men kan man bruge andet en kærnemælk?

MissMuffin sagde ...

Chrims Crams, det kan man sagtens..
Youghurt, A38 eller creme fraiche vil være optimalt, men har man ikke det på lager er mælk nok også helt fint:)

Bitten sagde ...

De er skide gode, og kan sagtens fryses uden at miste lækkerhed!

Anonym sagde ...

Kan man nøjes med en pakke gær? :)