Der er desværre ikke rigtig noget ordenligt billede af desserten fra nytårsaften, som jeg jo skulle bidrage med, kun et dårligt billede fra Iphonen.
Den smagte nu rigtig godt og var en ordenlig sukkerbombe:)
Chokolademarengesen sjussede jeg mig selv frem til og fik et ret godt resultat.
Jeg bagte den i 45 min og så får den en lidt blød og sej midte. Vil du have den sprød og tør hele vejen igennem skal den nok have 60 min.
Chokolademoussen er fra min nye kogebog "Chokolade" af Johan Åkerberg og hindbærcremen fri fantasi.
Pynt kagen med frisk frugt, bær og andre lækkerier. Jeg brugte: friske hindbær, granatæbler, passionfrugt, hvide chokoladestjerner og en smule guldglimmer.
MissMuffins dobbelte chokoladepavlova (2 bunde / 1 kage)
4 æggehvider
180 g. sukker
2½ spsk. kakao
100 g. mørk chokolade (70%)
Lys chokolademousse
4 dl. piskefløde
150 g. mælkechokolade
Hindbærcreme
2 store håndfulde friske / frosne hindbær (optøede)
4 spsk. græsk yoghurt 10%
2-3 tsk. vaniljesukker
Pisk æggehviderne helt stive, så de står i bløde toppe.
Pisk æggehviderne helt stive, så de står i bløde toppe.
Kom sukkeret i og pisk til, at det er nogenlunde opløst.
Hak halvdelen af chokoladen og vend den i marengsen sammen med kakao.
Smør marengsen ud i 2 runde bunde på 2 plader med bagepapir.
Smelt resten af chokoladen og dryp den over bundene. Brug en tandstik til at lave et fint mønster i toppen.
Bag dem 45-60 min. ved 180 grader.
Stik en trægrydeske i klemme i ovnlågen, så den står en smule på klem.
Lad bundene køle helt af og løs dem så fra bagepladerne.
De må ikke pakkes ind, så bliver de seje. Obevar dem i en stor kagedåse eller i en kold ovn.Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen. Lad den køle lidt af.
Pisk fløden til skum og vend forsigtigt den smeltede chokolade i.
Lad den køle helt af et par timer i køleskabet.
Mos hindbærrene let med en gaffel og hæld evt. saft fra.
Mos hindbærrene let med en gaffel og hæld evt. saft fra.
Vend sammen med den græske yoghurt og smag til med vaniljesukker.
Bundene smørres med chokolademousse og hinbærcreme lige inden serveringen, så bundene ikke bliver bløde.
8 kommentarer:
Uhmm, hvor lyder det godt - og jeg er ikke engang særlig vild med marengs ;-)
Mange hilsner
Birthe
Birthe, det er jeg bestemt heller ikke- før end jeg selv begyndte at bage den!
Supermarkedernes hvinende søde, syntetiske og tørre marengs er slet ikke mig, men dem jeg selv bager kan jeg rigtig godt li, for de er kanpt så søde og en smule seje inden i..
Måske du skulle prøve:)
For pokker, det ser godt ud. Pavlova med frugt er blevet min favorit dessert. Jeg bliver da nødt til lige at smække sådan en sammen til dessert i aften!
Lene, jeg er også blevet ret glad for den dessert efter jeg selv er begyndt at bage marengsen.
Sammen med noget syrligt smager det bar så godt!
Jeg har prøvet engang at lave Nigellas pavlova og den blev super god - og jeg giver dig helt ret - dem fra supermarkedet har intet med marengs at gøre, de er forfærdelige :-)
Mange hilsner
Birthe
Jeg har en af hendes bøger, måske jeg li sku kigge hendes opskrift også:)
MissMuffin, jeg tænkte på dig, da jeg stod og kiggede ned i min hvide "dej", for jeg gad ikke lige chokolade og kakao...så jeg vendte en stor spiseskefuld Nutella rundt i "dejen"....og det blev rigtig lækkert!
Åh nej Lene, det var da en frygtelig god ide!
Mums, hvor må det smage rigtig meget dejligt:)
Tak for tippet:)
Send en kommentar