Efter 2½ times hævning..
Klar til at blive bagt..
Det færdige brød- med en irriterende revne!
Hævekurvene skulle jo afprøves med det samme, så jeg ville prøve endnu en opskrift fra "Byens Bedste Brød" af Rikke Gryberg- I fornemmer nok efterhånden, at jeg er ret vild med den bog:)
Denne her opskrift var dog ikke helt så god som de forrige, men jeg har fået et helt fint resultat med et saftigt brød og en dejlig sprød skorpe- eller som Rikke skriver: et saftigt, hyggeligt og nærende brød:)
Ifølge opskriften skal der 400 g. hvedemel og 350 g. sigtemel i og heraf skal der blive 2 brød.
Jeg tilsatte først sigtemelet og så hvedemelet, men efter ca. små 250 g. hvedemel kunne dejen altså ikke trække mere mel. Om jeg har lavet en fejl eller om det er opskriften er selvfølgeligt ikke helt til at vide, men sån er det når man bager:)
Resultatet blev alligvel fint, så I får opskriften som jeg lavede den.
Brødet blev rigtig fint med riller og holdte formen godt, så det var en succes med de nye hævekurve indtil videre.
Sigtebrød (1 brød)
4 dl. vand
1 spsk. honning
25 g. gær
2 tsk. salt
200-250 g. hvedemel
350 g. sigtemel
Rør gæren ud i vandet sammen med salt og honning.
Kom melet i lidt af gangen og ælt dejen rigtig godt igennem.
Kom rigeligt med mel i en hævekurv og læg dejen heri. Har du ikke en hævekurv kan du istedet bruge en skål.
Dæk til med et rent viskestykke og lad brødet hæve i 2½-3 timer, til dejen når op til kanten.
Vend forsigtigt brødet ud på en bageplade med bagepapir.
Forvarm ovnen til 250 grader med en lille bradepande i bunden.
Når ovnen er varm kommer du 2 dl vand i bradepanden og slukker ovnen.
Efter 5 min. tænder du ovnen på 200 grader og bag det ca. 30 minutter, til det lyder hult når du banker i bunden af det og skorpen er sprød hele vejen rundt.
Lad afkøle på en rist.
5 kommentarer:
Jeg syntes det er en smuk revne :-) Det giver brødet et rigtig fint rustik look. Jeg har også en hævekurv jeg skal have afprøvet.
Vibeke, det er bar så trælst når det skal skæres, men ellers er det helt sikkert lige meget:)
Jeg er spændt på at se hvad du synes:)
Jeg kan også godt lide revnen, men jeg er heller ikke så god til ting der er alt for perfekte :-)
Flot brød ellers. Er hæveprocessen anderledes når der bruges sådan en kurv?
Det lader til jeg må have den bog på min alenlange lister og kogebøger, som jeg bare MÅ eje! Kæresten kan slet ikke forstå at der i det hele taget findes nogen jeg ikke har ;-)
Mange hilsner
Birthe
Det er blevet fint :) Men jeg synes ikke, at mønsteret er særlig tydeligt. Måske er det bare billedet :)
Birthe, jeg kan bu også godt li lidt skævheder, men revner i brød er så besværlige når der skal skæres tynde skiver:)
Nu har jeg ikke bagt det her brød før, men jeg synes det gav et flot og fast brød, som også var hævet færdigt før end beregnet.
Jeg skal li ha dem afprøvet på en gammel opskrift, så jeg kan se om det opfører sig anderledes.
Det er en super lækker bog synes jeg, mrn jeg elsker jo også at bage:)
Kristian forstår heller ikke, at jeg kan have så lang en liste med alle dem jeg har- meen, jeg tænker nu, at du har mange flere end jeg har:)
Stine, det er delvist billedet, for der er et fint mønster.
Jeg tror måske også jeg var li rundhåndet nok med mel i kurven, men jeg ville jo heller ikke have, at det sad fast, så melet fyldte nok revnerne lidt for godt:)
Send en kommentar