"Man lærer at vente, når man har kaldt"..
Sådan har de lige sagt i i et program om pekingesere og hvor er det dog rigtigt, haha..
Dog mener Emma ikke at have samme holdning til sine mennesker, for når der kaldes, så skal vi altså bare komme. Til hverdag plager Emma aldrig om at komme ud at gå om morgenen, men de dage, hvor der ikke er noget vækkeur der ringer, så plager hun løs om at få en morgentur...
Skøre hund!
Heldigvis ser medicinen ud til at virke, for hendes løbetid er stoppet, ikke flere lækager og hun drikker heller ikke så meget mere.
Eneste bivirkning er, at det skud steoider hun fik har betydet, at hun spiser som en Grand Danois og oveni har gjort hende rimelig energisk, hvilket slet ikke ligner hende, haha..
Først skal jeg lige have lov at vågne, spise morgenmad og i noget tøj, hvis hun skal gøre sig forhåbninger om en tidlig tur idag..
4 kommentarer:
Haha, de kan tigger så meget, de vovser. Jeg kan ikke stå for det, når min far og stedmors hund sender mig de varmeste hundeøjne. Suk. Men fik mig da morgenens griner over det foto! :)
Janne, jeg må være hård, ellers vil Emma ikke gøre andet end at tigge om mere gåtur, mere nusseri på maven og mere lækker mad, haha...
Hun har lidt underbid, så når hun bliver lidt fjollet kan hun ikke altid holde styr på tænderne:)
Jeg elsker altså bare de gakkede billeder af Emma (undskyld Emma! :-D)
Piskeris, man forstår heller ikke, at hun det ene øjeblik kan være såå yndig og nuttet og så det næste ligne et lille monster:)
Send en kommentar