Jeg har da helt glemt at blogge det her lækre brød jeg bagte i søndags efter en opskrift fra det nyeste BoligLiv.
Et rigtig nemt, lækker og saftig brød med en dejlig sej krumme.
Det bliver også et jeg kommer til at bage igen og igen..
Det skal bar røres sammen, hæve natten over i køleskabet, deles til 2 brød og så efterhæve inden det skal en tur i ovnen. Jeg synes de så lidt flade ud selvom jeg lod dem efterhæve mere end de 30 min, men så snart de kom i ovnen blev de fine og hævede.
Fuldkornsciabatta med græskarkerner(2 brød)
15 g gær(Jeg brugte nok 25)
7 dl vand
1 spsk groft salt
1 spsk olivenolie
75 g græskarkerner
400 g fuldkornsdurrummel
ca.450 g hvedemel
Udrør gæren i vandet.
Tilsæt salt, olie og græskarkerner.
Rør derefter fuldkornsdurrummelet i lidt af gangen.
Rør så hvedemelet i lidt af gangen, til dejen er fast, men stadig ret klistret.
Smør dejen med lidt olie for at undgå at få en hård skorpe og dæk skålen med husholdningsfilm.
Stilles til hævning i køleskabet til næste dag.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 2.
Form skødesløst til 2 brød og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Lad efterhæve ca. 30 min.
Pensel brødene med lidt vand og bag dem ved 225 grader i ca. 25 min.
4 kommentarer:
Det lyder super lækkert :) sådan et der er rigtig dejligt at lave i weekenderne.
Ja, det er nemlig det perfekte frokost-brød, fx. med italiensk skinke og pesto...
Uhm..
Nøj! Det brød er lige mig! Jeg må hellere skynde mig at få lavet aftensmad, inden jeg tager en bid af skærmen! :-D
Tak for opskriften!
Haha, jeg ville godt nok blive ked af at bloggen skulle undvære et hjørne:)
Men det er nu et rigtig godt og nemt brød og helt sikkert allerede en favorit herhjemme:)
Send en kommentar