Isabellas har i det nyeste nummer sammensat en helt menu fra cajun-køkkenet, som er det afroamerikanske køkken i sydstaterne i USA.
Når der nu kun er mig og Kristian blev snacken, forreten og desserten sprunget over og jeg lavede de 3 retter fra hovedretten: dybstegte panerede kyllingelår, "Gumbo" og sweet potato-mos.
Jeg vil sige at det var en lidt blandet fornøjelse. Kyllingelårene var lækre og krydrede, gumboen var en ALT for stor portion og smager helt okay og den søde smag fra katoffelmosen skulle vi lige vænne os til. Jeg bagte et majsbrød til fra Gyldensdahls store bagebog, men det var så ringe at det ikke er værd at skrive hjem om!
Så i bund og grund synes jeg ikke at det var al tiden i køkkenet værd, men måske retterne kan laves hver for sig og serveres sammen med noget andet.
Vi drak en rigtig god argentinsk øl dertil, "Quilmes" og den passede perfekt.
Desserten har Sofie og Lasse bragt os, de lavede cheesecake igår så der var rester til os idag:)
Dybstegte, panerede kyllingelår:
150 g mel
1½ æg
3/4 dl mælk
100 g god rasp
1½ spsk cayennepeber
1 spsk hvidløgspulver
salt
6 kyllingelår
ca. ½ liter vegetabilsk olie
Tænd ovenen på 225 gr.
Hæld melet op i en dyb tallerken.
Hæld æg og mælk i en dyb skål og pisk det sammen.
Hæld raspen op i en tredje dyb tallerken og bland det med krydderierne.
Hæld olien i en dyb palde og lad det blive helt varmt- test evt med en lille klat rasp.
Dyp først kyllingelårene i mel, så i æggeblandingen og derefter i raspen. Kom dem i den varme olie med en madpincet. Pas på, det bliver meget varmt!
Steg dem 3 af gangen til de er gyldne og sprøde på alle sider.
Kom dem i et ildfast fad og steg dem færdige i ovnen i ca. 10-15 min.
Gumbo
Gumbo er en slags grøntsagsstuvning.
Denne her portion skal være til 2-3 personer, men der er ALT for meget mad. Imorgen tynder jeg den lidt med noget grøntsagsboullion og så kan den gå som en suppe.
Der skal bruges sortøjebønner i originalopskriften(1 dl) men jeg har brugt kidneybønner fra dåse. Desuden skulle der bruges 2 majskolber, som skulle grilles, men jeg brugte 1 ds. maj istedet.
1½ løg
1 kg af årstidens grøntsager(jeg brugte: squash, peberfrugt, hvidkål og ekstra tomat)
½ rød chili
1 stor dåse majs
3 fed hvidløg
2 meget modne tomater
3 kviste frisk timian
1 spsk rosenpaprika
1 l grøntsagsboullion
2 spsk kethup
salt, olivenolie
2 spsk meljævning(hvedemel og vand)
1 ds kidneybønner
Skær de valgte grøntsager i tern.
Hak løget og fjern kernerne fra chilien. Skær den i tynde ringe
Svits løg og grøntsager i en stor gryde i lidt olivenolie til løgene er klare.
Skær tomaterne i både og hak hvidløget groft.
Skyl kidneybønnerne i rigeligt med koldt vand.
Kom bønner, majs, tomater, hvidløg, timian, paprika i gryden med grøntsager.
Jævn grøntsagsboullionen med meljævningen og hæld den ved.
Tilsæt kethup og salt og lad retten simre 15 min.
Sweet potato-mos
Søde kartofler er virkeligt søde! Lige en smag jeg skal vænne mig til.
Jeg brugte lidt mindre end i opskriften, for jeg nægter at give 40 kr for 5 kartofler!
500 g søde kartofler(750 g)
250 g bagekartofler(500 g)
3/4 dl mælk
25 g smør
½ spsk brun farin
revet muskatnød, salt peber.
Tænd ovnen på 220 gr.
Vask kartofler og søde kartofler og kom dem i et ildfast fad.
Bag dem til de er møre, ca. 1 times tid.
Halver kartoflerme og skrab den bagte indmad ud og ned i en gryde.
Tilsæt mælk, smør og krydderier og mos blandingen til en rustik mos over middel varme.
4 kommentarer:
Mmmmmm hvor ser kyllingen dejlig ud!
Nelly
Det er den også, sån rigtig spørd og ret hot:)
Det lyder spændende med cajunretter! Jeg har ikke rigtig nogen erfaringer i den retning, men jeg har en lille kogebog med cajunretter stående. Jeg har dog ikke forsøgt mig med opskrifter herfra, men gemalen vil vældig gerne prøve dem, så mon ikke jeg får det gjort? ;-)
Hav en god søndag!
Jeg synes hvertfald det var sjovt at prøve at lave en hel menu, men det er noget anderledes end hvad vi normalt spiser her. Men jeg kan rigtig godt li alle de krydderier de bruger, det er dejligt med lidt krydret mad..
Jeg er spændt på at se om du kaster dig ud i det:)
Knus
Send en kommentar