Den store lillebror har fanget masser af lækker fisk og havde også husket sin søster.
Det kom der en lækker ret ud af med serranoskinke, basilikum, pinjekerne, soltørrede tomater og vin. Uhm.. Dertil fik vi råstegte kartofler og en enkel salat med babyleaves og æble fra haven.
Kristian er ikke særligt vild med fisk og da han fandt en mikroskopisk ben, ja, så skulle han hvertfald ikke have mere! Jeg synes det smagte rigtig lækkert og jeg kunne sagtens finde på at lave det igen(til mig selv:)).
Men så er det godt for Kristian, at der er dessert i aften, nemlig gammeldags æblekage. Uhm..
Fiskeret a la Sabina:
4 skrubbefiletter(eller rødspætte)
4 spsk hakkede, soltørrede tomater
2 spsk hakket basilikum
50 g pinjekerner
4 skiver serranoskinke
½ dl hvidvin
1/4 dl fløde
10 cherrytomater
citronskal, citronpeber og urtesalt
Rist pinjekernerne på en tør pande og hak dem fint.
Fordel pinjekerner, soltørrede tomater, basilikum og lidt citronskal på hver fiskefilet.
Rul dem stramt sammen og kom et stykke serranoskinke omkring hver.
Kom fiskerullerne ned i et lille fad og hæld fløde og hvidvin over.
Krydr med citronpeber og urtesalt.
Skær cherrytomaterne i kvarte om kom dem i fadet.
Bag fisken ved 200 grader i 15-20 min. til fisken er gennemstegt.
Råstegte kartofler
3 store bagekartofler
lidt olivenolie
grov timiansalt
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
Læg dem på en bageplade med bagepapir.
Dryp med olivenolie og drys med timiansalten.
Bages ved 200 grader i ca. 30 min til de er gyldne og sprøde.
4 kommentarer:
Mums - lækker fisk :-)
Jeg synes hvertfald det smagte rigtig lækkert:)
Hvor ser det indbydende ud! Og det med skinken havde jeg ikke tænkt på - god idé :-)
Jeg har tit brugt bacon, så nu skulle det prøves med serrano- jeg tror dog, at jeg vil foretrække alm. bacon hvis jeg skal være helt ærlig..
Send en kommentar